Vil være gamle sammen

Spanien i Dags læsere Jeanne DaWitch på 52 år, Ole Steen Seestedt på 58 år og hunden Amigo bor sammen i La Cima. En dag mødte de en tyr på deres udflugt i bjergene, og nu vil de finde ham igen. Vil du med?

Tilgængelig for alle: biografi

Parret bor midt mellem Cómpeta og Sayalonga

Skrevet af Jeanne DaWitch

Da vi læste jeres historie om en mand, der var blevet bidt af et vildsvin på sin vandretur gennem bymidten, kom vi straks i tanke om den vilde tyr, som vi nu gennem flere år har kunnet følge i naturreservatet i bjergene bag Cómpeta. Ham vender vi tilbage til.

Livet som halvsidelammet er lidt lettere i paradis

Vi mødte hinanden for fem år siden i Danmark, hvor Ole arbejdede som arkitekt og entreprenør, halvdelen af året i Danmark og den anden halvdel i Spanien, hvor han havde fast bopæl i Cómpeta. Jeanne, der er uddannet adfærdspsykolog og team-coach, var derimod allerede på det tidspunkt invalidepensionist efter tre blodpropper i hjernen og derfor halvsidet lammet.

Den lille, lykkelige trio er klar til at tage på tur i bjergene igen

Efter et par år hvor vi tog på ferier hos hinanden i Cómpeta og Høje Tåstrup, besluttede vi for et par år tilbage, at vi ville blive gamle i Spanien – sammen! Så vi pakkede Jeannes jordiske gods og læssede det på en – meget stor - trailer og kørte til vores nye fælles tilværelse i Sydspanien.

Vi bor ude på campoen på højderyggen af et bjerg omgivet af andre bjerge – midt imellem Cómpeta og Sayalonga, i vores eget lille paradis, som vi har lejet for livstid af en meget god ven og nabo.

I denne tid blomstrer de mange, mange mandeltræer, som vokser helt op til huset

Vi er begge meget kreative; Jeanne med mosaikker på sengegavle, borde og så videre, mens Ole står for ombygninger i og på huset.

Hunden valgte os

Vores hund ”Amigo” – som dyrlægen vurderer til at være omkring fire år nu, levede et liv på gaden indtil den dag, hvor HAN adopterede os ved en restaurant i Archez. Ole var ikke meget for at få en hund, da han mente, at det ville begrænse vores frihed.

Ole og Amigo på vej ned ad vores grusvej, første gang Amigo prøvede kassen

Så da vi skulle køre fra restauranten, sagde han til den meget tynde og loppebefængte hund: ”Hvis du skal med os - ja, så skal du hoppe op på ATV'en (en fire-hjulet motorcykel)!” OG DET GJORDE DEN SÅ! I øvrigt er Amigo en superhund, der med lethed løber 40 kilometer ved siden af ATV'en, når vi kører i bjergene omkring os! Men når vi kører på asfaltveje, ligger han og ”troner” i en specielkasse, som Ole har bygget og monteret.

Udsigten fra vores køkken med udsigt ud over Canilas og Maroma i baggrunden

Masser af naturoplevelser

Amigo har fundet en hvæsende og spruttende ugle i baghaven

I starten af januar så vi en spansk los i baghaven. Jeanne stod og hængte vasketøj op.

- Så sad den cirka ti meter fra mig og slikkede solskin. Det er altså noget af en sensation, for det er en truet dyreart. Der skulle vist kun være omkring 1.000 tilbage af dem tilbage, der bor beskyttet i vildtreservater sydpå, fortæller Jeanne, der desværre ikke nåede at tage et billede af den store kat.

Når vi rammer +35 grader, bruger vi den udendørs bruser med den smukkeste udsigt

Siestaen nydes bedst under mandeltræerne, når det er aller varmest

Fire hjul fjerner handikap

Som før omtalt bruger vi en del tid oppe på ”de smalle hylder” i bjergene omkring os på vores to ATV'er. Selv med Jeannes halvsidelammelse er det muligt at komme ud i den vilde natur med en fire-hjulet motorcykel med automatgear. For os har det været – og er – fantastisk at opdage, at Jeannes handicap bliver elimineret, når to hjul bliver byttet ud med fire.

Denne rute er nu fjernet af regnen

Ovenstående billede er fra en tur over Maroma-bjerget gennem et gammelt pas, der ender ud tæt på de varme kilder i Alhama. Desværre har kraftig regn nu umuliggjort denne passage, da floden har revet alt med sig.

Her er vi tæt på brandmælderposten i omkring 1.400 meters højde

Vores ATV'er klarer så at sige alle forhindringer

Tyre-træf i bjergene

Men tilbage til vores møde med tyren. Første gang vi mødte ham, var den 12. oktober 2010. Vi var på vej ad de "smalle hylder" på vores ATV op mod Maroma; det højeste punkt i det område. På et tidspunkt kører vi ad grusvej gennem en nåleskov. Og så stod han der! Ikke helt fuldvoksen, men alligevel imponerende. Vi havde på det tidspunkt kørt mange ture i dette område, og vi har da ofte set geder, får, heste og en enkelt ko eller to, men ALDRIG en tyr før.

Vi nåede at tage et billede af ham

Så da vi kom tilbage til byen, spurgte vi os omkring – både hos de lokale og politiet, om det var noget, de nogensinde havde oplevet? Naturreservatet er nemlig et meget besøgt sted i weekender og andre fridage af hele familier med børn og madkurv. Svaret var et stort NEJ!

To år senere...

Der gik næsten to år, og vi troede faktisk, at han var blevet indfanget, men nej! Den 4. september 2012 var vi igen kørt op på toppen af Maroma, og på vej ned ad grusvejen mødte vi ham igen! Nu i en betydeligt større udgave! Vi kørte langsomt forbi ham, og han stod lige ved siden af vejen.

Da vi havde passeret ham, fik vi MEGET travlt med at finde kameraet frem! For han var ikke alt for glad for vores tilstedeværelse på "hans bjerg" - han fnyste lidt, skrabede lidt i jorden, og så vendte han om og forsvandt hurtigt den anden vej.

Endnu engang nåede vi at forevige oplevelsen

Hvor er han nu?

Så nu er spørgsmålet bare om, det er en lokal landmand, der har sin tyr gående på "sommergræs", eller er det en vild tyr, der de seneste par år har fundet sig til rette i naturreservatet? Ét er sikkert: hvis vi var en af de mange, mange vandrere eller på søndagsudflugt med madkurv, så ville vi nok tale lidt højere og larme lidt mere, når vi bevægede os rundt på gåben. Så "Maroma-tyren" kan leve sit vilde liv uden alt for mange konfrontationer med de mennesker, der nu engang også betragter dette fantastiske naturreservat som et smukt og fredfyldt sted.

Nu vil vi ud at lede efter ham, og vi har to pladser ledige. Du/I er meget velkommen til at komme med på en tyre-safari til naturparken. Måske er vi ligefrem heldige og finder den igen, for den ER stadig derude et sted.

Mange hilsner - Jeanne, Ole & Amigo

God weekend til alle vores læsere

Vil du gerne dele din historie eller fortælle om et skønt sted i det spanske land, vil vi meget gerne høre fra dig. Send en mail til KH @ spanienidag.es eller skriv en kommentar i feltet herunder.

Tilgængelig for alle