Oversvømmelser - en omkommet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 28/09/2012 - 12:05
Krimi og katastrofe Vejr og natur
Her på siden vil vi løbende komme med opdateringer på den ekstreme vejrsituation i Málaga i dag. De seneste informationer ligger nederst på...
Her på siden vil vi løbende komme med opdateringer på den ekstreme vejrsituation i Málaga i dag. De seneste informationer ligger nederst på siden.
Se billeder af de vilde oversvømmelser
11:45 - En kvinde i Álora meldes omkommet i vandmasserne
11:50 - Myndighederne har besluttet at åbne for dæmningernes nødsluser. Det betyder, at vandstanden i floderne lige nu stiger med lynets hast. Folk, der bor nær floder, skal være særligt opmærksomme, da vandstanden stiger faretruende.
11:55 - 8.000 indbyggere i fem kommuner i Málaga-provinsen er i overhængende fare for at bliver oversvømmet. Det drejer sig om: Cártama, Álora, Sierra de Yegua, Villanueva del Trabuco og Genalguacil.
12:00 - Uvejret flytter sig nu mod Granada.
12:01 - I Huercal Overa i Granada Provinsen er flere indbyggere isoleret på grund af kraftig regn og oversvømmelser.
12:06 - I Villanueva del Trabuco er tilkørslen til landsbyen spærret, og den kraftige regn er begyndt at rive biler med ned ad gaderne i byen. Kommunen har bedt provinsregeringen om ”omgående hjælp og bistand”.
12:06 - I Villanueva del Rosario, som har over 3.500 indbyggere, er der sket adskillige oversvømmelser, og her er store dele af byen uden strøm og vand.
12:09 - I Motril har et lyn slået ned i en offentlig bygning, og en balkon er brast sammen.
12:15 - Landevejen mellem Alhaurín el Grande og Cártama er spærret på grund af oversvømmelser
12:17 - Lufthavnens pressekontor i Málaga oplyser til Spanien i Dag, at et fly fra Barcelona i morges kl. 7:50 blev omdirrigeret til Sevilla på grund af regnen. Men ellers forløber lufttrafikken indtil videre normalt.Man forventer ikke forstyrrelser i flytrafikken resten af dagen.
12:28 Militæret er nu sat ind i Álora og Vega de Antequera for at hjælpe.
12:35 - Fem veje er lukket i Sevilla. Det drejer sig om:
SE-9217 mellem km 0,8 og 1,3
A-406 mellem km 59 og 68
A-8325 mellem km 0 og 2
SE-9203 mellem km 0 og 5
A-353 mellem km 22 al 23
12:40 - Ved en fejl blev det tidligere på formiddagen meldt ud, at 8.000 borgere var blevet evakueret, da de i virkeligheden blot drejede sig om fire eller fem. Og en advarsel om, at alle skoler skulle evakueres gjorde, at der udbrød kaos i Málaga.
12:45 100 borgere bliver nu evakueret fra Santa Amalia, i Alhaurin de la Torre
12:50 - Rådhuset i Álora har forvandlet kulturhuset til overnatningssted til indbyggerne, hvis boliger er blevet beskadiget i oversvømmelserne. Kommunen opfordrer alle til at donere tæpper, tørt tøj og fødevarer.
13:05 - Togene kæmper også mod vandet. Ifølge ABC drejer det sig om:
- Osuna-Pedrera (Sevilla)
- Archidona-Salinas (Málaga)
- Bobadilla (Málaga)
13:18 - Alarmniveauet er nu nedgraderet i Antequera, Ronda, Costa del Sol og Guadalhorce, men Axarquia er fortsat i højeste alarmberedskab - indtil videre indtil klokken 15.00. Her forventer meteorologerne op til 80 mm.
13:20 - Flere hundrede huse, kældre og veje står under vand.
13:23 - Togforbindelsen Málaga-Álora er lukket. Passagerer bliver transporteret i busser.
13:24 - Floden er gået over bredderne i Cártama og veje og huse står under vand.
13:32 - Nationalpolitiet og Guardia Civil har indsat helikoptere til at overflyve og eventuelt evakuere de værst ramte områder. Flere landsteder er for øjeblikket totalt isolerede, da vejene er ødelagte eller simpelthen skyllet væk.
13:53 - I landsbyen Jubrique er det nyåbnede hotel Posada Mirador de Jubrique totaloversvømmet. Hotellet tog imod deres første gæster den 20. september og nåede kun at være åben seks dage.
16:00 - Der er nu uvejr over Gibraltar med voldsom regn og lyn og torden.
16:07 - SUR.es har lavet en grafik over, hvor meget regn, der er faldet rundt omkring:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.