Vin, vandretur og kastanjer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 24/10/2014 - 07:52
Kunst & kultur
Hvis du endnu ikke er booket op med aftaler og planer til weekenden, så er der lagt op til en festlig dag med vin, vandreture og ristede kastan...
Hvis du endnu ikke er booket op med aftaler og planer til weekenden, så er der lagt op til en festlig dag med vin, vandreture og ristede kastanjer i den lille landkommune Yunguera, der ligger nordvest for Coín i Málaga-provinsen.
Den sjette udgave af den årlige Feria del Vino y la Castaña de Yunquera afholdes den 25. og 26. oktober, og det er noget af et tilløbsstykke med op mod 15.000 besøgende.
Der er tale om en af de mest charmerende efterårsfester på Costa del Sol med lokal gastronomi, kunst, håndværk, kultur og mulighed for vandreture i naturparken Sierra de las Nieves.
Smag på det lokale
Blandt de helt store attraktioner er den traditionelle vinpresning, ”pisá de la uva”, hvor druerne bliver presset på gammeldags vis. Der bliver bagefter serveret 1.500 liter sød Málaga vin og ristet fem ton kastajer, som fordeles blandt deltagerne.
Festlighederne starter i morgen klokken 12.30 og fortsætter hele dagen.
Derefter er der kastanje-konkurrence, hvor det gælder om at riste de bedste kastanjer med deltagelse af både lokale og tilflyttere.
De 300 hektar kastanjer der findes i kommunen har givet et beskedent høstudbytte på 200.000 kilo – omtrent halvdelen af det normale. Årsagen er tørken, som har ramt landbruget hårdt.
Derefter serveres ”malcocinao” (direkte oversat: dårligt lavet), en lokal ret, hvor hovedingrediensen er bønner.
Der vil være musik og dans på det lokale torv, Plaza de la Constitución og i Calle Doctor Jiménez frem til klokken 21.30.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.