Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lavpris-boom sender SAS til Sydeuropa

Skrevet af , ons, 26/03/2014 - 01:00

Fly & trafik


Lavprisselskaberne tordner frem. Sidste år havde de næsten dobbelt så stor fremgang i passagertal som de traditionelle selskaber. SAS er enes...

Lavprisselskaberne tordner frem. Sidste år havde de næsten dobbelt så stor fremgang i passagertal som de traditionelle selskaber. SAS er eneste flyselskab med negativ vækst, men det skal der laves om på med nye sommer-ruter til Sydeuropa i år.

 

Passagertallet stiger over hele linjen. Flyselskaberne, der er medlem af lavprisselskabernes sammenslutning ELFAA, havde en fremgang på 7,1 procent, mens flyselskaberne fra den europæiske sammenslutning kun gik 3,9 procent frem.

 

Der er fremgang for alle Europas flyselskaber set over fem år - både lavpris og standard. SAS er undtagelsen, da selskabet ikke er gået frem siden 2008, ifølge oplysninger fra Jyllands-Posten.

 

SAS vil lege med

SAS har haft for høje omkostninger, men dem er der blevet skåret ned på. Det skandinaviske flyselskab har forhandlet væsentligt billigere overenskomster med deres ansatte for halvandet år siden. Det har givet penge til, at SAS åbner for nye ruter. 44 nye ruter er på vej i år. De fleste er til sommer, hvor der åbner mange ruter til Sydeuropas feriedestinationer.

 

De nye og billigere ruter skal konkurrere med lavprisselskaber som Ryanair og Norwegian, som SAS ellers har haft svært ved at hamle op med.

 

- Vi vil have vores del af væksten, og det kan vi få, fordi omkostningerne er bragt ned, og vi er blevet bedre til at udnytte flyene, siger Flemming Jensen, koncernchef i SAS til Jyllands-Posten.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.