Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Voldsomt stormvejr

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/02/2014 - 12:00

Vejr og natur


Hold på hat og briller. Meteorologerne varsler nyt stormvejr, og hele 44 provinser er i forhøjet beredskab. Fortsat vindstød af orkan-styrke,...

Hold på hat og briller. Meteorologerne varsler nyt stormvejr, og hele 44 provinser er i forhøjet beredskab. Fortsat vindstød af orkan-styrke, piloter kæmper en brav kamp på landingsbanerne, og i Málaga var det et mirakel, at ingen kom til skade, da en en kæmpe sten i går faldt ned på en vej, efter det voldsomme regnvejr.

 

I det nordøstlige Spanien er der varsel om høje bølger, op til 20 sne i Pyrenæerne og meget kraftig blæst langs kysterne. Der er forhøjet stormvarsel fra klokken 13:00 i hele den catalanske region. Mest udsat er Empordà og deltaget ved Ebro, hvor vinden når op på 35 sekundmeter.

 

Flere andalusiske provinser er i orange beredskab. I Almería er der varsel om vindstød på 25 sekundmeter og ved Gibraltar-Strædet op til 30 sekundmeter.

 

Der der kommet både sne og regn i Sydspanien, hvor der i løbet af weekenden er faldet mellem 40 og 70 mm nedbør.

 

Flot, men farligt

 

Også Valencia Regionen er i forhøjet beredskab. Her er der varsel om storm og vindstød på 30 sekundmeter frem til klokken 17, hvorefter stormen løjer noget af. Vejrvarslet gælder for Alicante-, Valencia- og Castellon-provinserne.

 

Men også syd for Alicante i Murcia får man vejrgudernes raseri at føle. Her er der varslet kuling flere steder.

 

Kæmpe klippe-stykke faldt direkte ned på kørebanen

 

Kraftig nedbør i Ronda-området førte i går morges til et voldsomt jordskred på landevej A-397 mellem San Pedro de Alcátara og Ronda. En gigantisk klippesten væltede ved ni-tiden søndag morgen ned over kørebanen. Der var heldigvis ingen bilister på vejen, da uheldet skete, men strækningen var spærret for trafik frem til klokken 14.

 

Stenen var så stor, at den måtte slås i flere stykker, inden den kunne fjernes.

 

Der er noget af et oprydningsarbejde i vente rundt omkring

 

Den kraftige vind har også væltet en 40 ton tung obelisk i Madrid. Statuen, der måler 45 meter, væltede ned over vejen ved El Ensanche de Vallecas ved Ringvej M-45. Heller ikke her kom nogen noget til.

 

Havet er fortsat i oprør

 

Paseoerne rundt omkring i det spanske ligner noget, der er løgn

 

Loiu-lufthavnen i Vizcaya har ikke haft det let i stormvejret:

 

I dag

I Málaga-provinsen er der i dag fortsat stormvarsel med vindstød på 26 sekundmeter. Der er varsel om høje bølger og kraftig blæst i Axarquía, Costa del Sol i Guadalhorce.

 

Uvejret løjer noget af i løbet af eftermiddagen, og i morgen er der ”kun” dele af de galiciske kyster og den nordøstlige del, der er i kraftigt forhøjet beredskab på grund af storm, høje bølger og sne. Det bliver fortsat blæsende i Almería på Costa Blanca, Balearerne og i Central- og Nordøstspanien.

 

Madrid får i dag skyet vejr med mellem to – syv grader, Barcelona skyet og syv – 13 grader, Valencia skyet med ni – 15 grader og Málaga letskyet med ni – 14 grader.

 

Vejr i Spanien, mandag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.