Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

102 pædofile bag tremmer

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 31/03/2017 - 12:23

Krimi og katastrofe

VIDEO: Politiet har netop afsløret en omfattende børnepornoring, der delte 450.000 filer med seksuelt misbrug af alt fra babyer til 14-årige. Enkelte ofre er identificeret.

Guardia Civil har tilbageholdt 102 personer for besiddelse og distribution af børneporno via internettet.

De fleste anholdelser blev foretaget i Andalusien og Catalonien med henholdsvis 24 og 21 personer. De var i alle andre - blandt andre blev en 54-årig far anholdt sammen med sin 21-årige søn. 

Mange af de anholdte besad job, hvor de havde med børn at gøre. Med et nyt register og 'børneattester', som vi kender det fra Danmark, kan de ikke få den slags job mere i fremtiden.

Det - og meget andet - oplyste politiet ved en pressekonference klokken 10 fredag, der blev transmitteret direkte på facebook. De er ikke nærige med detaljerne, men vi skåner jer for det værste her.

I ‘Operation Pilumnus’ foretog politiet ransagninger på 92 forskellige adresser fordelt på 35 forskellige provinser i hele landet. Der blev beslaglagt flere end 450.000 filer med eksplicit seksuelt misbrug af mindreårige samt diverse edb-udstyr.

Sagen er opkaldt efter den romerske gud Pilumnus, der er børns beskytter.

Landsdækkende operation

Operationen blev gennemført i provinserne:

Alicante, Almería, Cataluña, Barcelona, Bilbao, Burgos, Coruña, Algeciras, Cádiz, Ceuta, Córdoba, Castellón, Canarias, Granada, Huelva, Huesca, Baleares, Jaén, León, Logroño, Madrid, Málaga, Murcia, Navarra, Oviedo, Pontevedra, Santander, Salamanca, Sevilla, San Sebastián, Tarragona, Tenerife, Toledo, Valencia og Valladolid.

I forbindelse med de 92 ransagninger blev der konfiskeret 408 harddiske, 67 USB-enheder, 40 bærbare, ni CPU’er, seks hukommelseskort, en router, 1.700 DVD'er, et kamera, to videokameraer, to MAC-computere, seks tablets og en ekstern harddisk kaldet NAS.

Forfærdelige filer

Det har ikke været nogen rar opgave for de involverede betjente. De ufatteligt mange videoer og billeder viser forfærdeligt seksuelt misbrug af mindreårige fra babyer til børn på op til 14 år. Der var også nogle filer, der viste overgreb af særligt hård karakter mod mindreårige ofre.

For at identificere de mange tilbageholdte har 136 af politiets tekniske eksperter været tvunget til at analysere flere end 6.000 filer. Derudover har over 200 betjente deltaget i efterforskningen.

Flere end 100 dommere har været involveret.

Indtil videre er det lykkes at identificere ti af ofrene, og heraf kom de otte fra den samme lille landsby på Mallorca

Efterforskningen er stadig åben, da man håber på at identificere endnu flere, så der kan blive sat en stopper for en af de værste børnepornosager i lang tid.

Der kommer muligvis også flere anholdte.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.