Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Danskere i aktion

Skrevet af Simon Koefoed Toft, tor, 02/02/2017 - 10:27

Sport & hobby

SPORT: Store chancer for danske sejre på både græs og asfalt i dag.

Der er rigtig gode muligheder for dansk succes på spansk jord i dag.

Både i cykling og fodbold er der nemlig danskere til stede, når der i dag skal spilles semifinale i den spanske pokalturnering, og køres anden etape af Valencia Rundt.

Danske Magnus Cort har en hård dag foran sig, for på de valencianske landeveje skal han forsøge at leve op til sit australske holds skyhøje forventninger.

I den seneste sæson tog Cort hele to etapesejre i Vuelta a España, og der er ingen tvivl om at den hurtige afslutter også går efter den øverste podieplads efter dagens strabadser.

Etapen kan ses på Eurosport 1 fra klokken 15:00.

Dansk duo i semifinale

I fodboldens verden er vi rød-hvide endnu stærkere repræsenteret.

Det galicisiske hold Celta Vigo har både Pione Sisto og Daniel Wass med i truppen, når det klokken 21:00 skal forsøge at nedlægge Deportivo Aláves.

Celta Vigo må siges at være i topform, efter at det i to kampe slog storholdet Real Madrid ud i kvartfinalen.

Tiden vil vise om danskerne kan hjælpe holdet til endnu en sejr.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.