Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fransk pilotstrejke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 31/05/2016 - 10:15

Fly & trafik

FLY & TRAFIK: Air Frances piloter indleder snart en seks dage lang strejke, der med stor sandsynlighed falder sammen med en ny strejke blandt franske flyveledere. Aflysninger i vente.

Torsdag strejkede de franske flyveledere for 47. gang siden 2009, hvilket betød adskillige aflyste fly til og fra Spanien – hos blandt Ryanair, Vueling og Aer Lingus.

Det kan du læse mere om ved at klikke her.

Husk at like vores facebookside

Nu ser det så ud til, at flypassagerer i Europa kan blive påvirket af et sammenfald mellem yderligere tre strejkedage hos flyvelederne og en næsten uge-lang strejke blandt piloterne for Air France.

Mandag stemte et flertal af medlemmerne i den største fagforening for Air France-piloter, SNPL, nemlig for at ville strejke i seks dage, skriver check-in.dk.

Der er stadig ikke blevet sat et officielt tidspunkt på strejken, men flere franske medier rapporterede i sidste uge, at det allerede kan blive fra i morgen onsdag den 1. juni.

Alt tyder i hvert fald på, at piloternes strejke vil ske samtidig med en endnu større strejke i den franske luftfartsbranche.

Mange aflysninger i sigte

Efter planen vil knap 12.000 franske flyveledere og andet lufthavnspersonale nedlægge arbejdet i tre dage fra på fredag grundet utilfredshed over mange fyringer de seneste år.

Selvom de to massive strejker kun skulle overlappe hinanden i få dage, vil det med meget stor sandsynlighed betyde et kæmpe flykaos for passagerer, der skal flyve til og fra Frankrig samt hen over landet til Spanien.

Danskere der skal flyve mellem Spanien og Danmark kan risikere, at deres fly bliver aflyst - store forsinkelser er desværre rimeligt sandsynligt på mange afgange.

Air France, der er gået sammen med KLM og er Europas største flyselskab, vil være nødsaget til at aflyse utroligt mange afgange, men flere fly må lægge deres ruter om eller aflyse på grund af de manglende flyveledere.

Tabte knap fire milliarder

Som tidligere nævnt strejker flyvelederne ofte og senest altså 24 timer fra torsdag morgen klokken 04:00 til fredag klokken 04:00. Air France-piloterne strejker også sommetider, og når de gør, er det en særdeles dyr affære.

I september blev selskabet således hårdt ramt en to uger lang pilotstrejke, der løb op i et tab på 3,7 milliarder kroner.

Frankrig døjer ikke kun med problemer i franske luftrum. På vejene og skinnerne er der også kaos blandt andet grundet strejker på olieraffinaderier og togpersonale, hvilket må betegnes som dårlig timing, da landet er været for EM i fodbold, der begynder om ti dage.

Tjek status!

Ryanair, Iberia og Vueling er nogle af de større flyselskaber, der regnes med at blive hårdt ramt af aflysninger og forsinkelser.

Flyselskaberne opfordrer nok en gang rejsende til at til at tjekke de seneste informationer for deres fly, inden de begiver sig mod lufthavnen.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.