Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Giv Benji et godt hjem

Skrevet af Simon Koefoed Toft, man, 17/04/2017 - 11:04

Vejr og natur

VIDEO: Alt for mange herreløse hunde savner en kærlig familie. I dag kan du møde Benji, der er sød, social og velopdragen.

I starten af april skrev vi på Spanien i Dag om Heidi Boel, der sammen med dyreværnsforeningen Danka’s Animals arbejder for at give herreløse spanske hunde et hjem i Danmark.

Vi vil gerne gøre endnu mere for at hjælpe de firbenede, og derfor vil du i den næste tid kunne finde en håndfuld søde og adoptionsklar hunde, som gerne vil have en familie og sted at bo.

I dag er det Benji, som har haft en hård tid på et hundeinternat, men som er rolig, renlig og nem.

I denne lille video kan du se, hvad Benji er for en størrelse:

Heidi Boel, der arbejder frivilligt på det hundeinternat, hvor Benji har boet, siger følgende om ham:

"Hygger sig og leger med alle"

- Benji er en lille Bodeguero på cirka halvandet til to år, der blev fundet alene på gaden. Han havde det rigtigt svært på internatet, fordi de andre hunde ikke var særligt søde ved ham. Heldigvis fandt vi ham en plejefamilie.

- Plejefamilien kan have ham indtil slutnigen af maj og derefter må han tilbage på internatet. De fortæller mig, at han er den nemmeste lille hund.

- Hjemme er han god til at slappe af og elsker at hygge i sofaen. Han er renlig og kan sagtens være alene hjemme i nogle timer.

- Når han er i hundeparken, hygger han sig med de andre hunde og leger med alle.

Hvis du kunne have lyst til at blive Benjis nye familie, kan du kontakte Danka’s Animals på deres hjemmeside og facebookside, hvor der også er mange andre hunde end Benji, der savner et sted at bo.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.