Glem ikke tiden

Natten til søndag kan du med god samvittighed sove en ekstra time. Sommertiden er slut og uret skal stilles en time tilbage.

Vintertid - eller normaltid, som det også kaldes - starter efter EU-Kommissionens bestemmelser altid den sidste søndag i oktober og varer frem til den sidste søndag i marts.

Færre er forvirrede

41 procent i en Yougov-undersøgelse i 2012 svarede, at de bruger mobiltelefonen, og andelen er endnu større blandt unge.

Men for alle os andre, der selv skal gøre en indsats for at følge med tiden: Det er nu på søndag klokken tre, at uret skal stilles tilbage til klokken to. 

Hvorfor?

Selvom mange måske synes, det er lidt irriterende, er det altså ikke noget, nogle har fundet på, for at gøre livet besværligt for andre. Overgangen til vintertid svarer til 135 ekstra soltimer.

Ifølge en undersøgelse fra Europa-Kommissionen har det ikke blot positive virkninger på energiforbruget, men også på andre sektorer som transport, kommunikation, trafiksikkerhed, arbejdsvilkår og livsstil, sundhed, turisme og fritid.

Det med at skrue frem og tilbage på tiden går tilbage til 1970'erne under den første oliekrise. Her besluttede nogle lande at stille på urene at gøre bedre brug af det naturlige sollys og forbruge mindre strøm på belysning.

Sur mælk?

Nogle mener, at køerne bliver stressede og mælken sur på grund af vintertid/sommertid, men mon ikke det er til at leve med, når man ser elregningen?

Ifølge en tidligere undersøgelse fra elproducenternes sammenslutning, Anfalum, sparer Spanien mindst 250 millioner euro på overgangen til vintertid.

Den ekstra times lys om morgenen betyder en besparelse i strømforbruget på 9,8 procent, hvilket svarer til et fald i udslippet af kuldioxid på mellem 890.000 og 1,06 millioner ton.

Alene for Sydspaniens vedkommende vil der være besparelser i elforbruget for private husstande på 17 millioner euro. I Valencia vil besparelsen være på 11,9 millioner. Og så kan vi her på redaktionen i hvert fald godt leve med lidt sur mælk...