Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Heftig trafik på vejene

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 31/08/2017 - 10:21

Fly & trafik

TRAFIK: Du skal være ekstra opmærksom på vejene i de næste par dage, hvor sommerens tredje store rejsebølge gør livet farligt. Politiet lover ekstra-mange kontroller.

Hjem-fra-sommerferie-trafikken starter i eftermiddag, så du skal være ekstra varsom, hvis du skal ud at køre.

Følg med i nyhederne ved like vores facebookside

Generaldirektoratet for Trafik, DGT, advarer trafikanter om, at der fra i dag klokken 15:00 og frem til klokken 24:00 søndag den 3. september er særligt meget trafik på de spanske veje.

DGT skønner, at der bliver foretaget 6,1 millioner ture på vejene.

Særligt i Midtspanien bliver der tæt trafik

Med den øgede trafik har DGT iværksat en række midler til kontrol, styring og overvågning af trafikken for at lette mobiliteten, sikre at det flyder så let så muligt og ikke mindst: sikre sikkerheden for alle.

Blandt foranstaltningerne er:

  • Mulighed for at vende kørselsretningen i enkelte vejbaner på de vigtigste tilkørselsveje til store byer på kritiske tidspunkter.
  • Begrænsning af flytning af farligt gods, særlig transport og lastbiler generelt.
  • Vejarbejde bliver sat på pause og begrænsning af sportsbegivenheder og andre begivenheder, der involverer brug af ​​vejen.
  • Udformningen af ​​alternative ruter for at undgå centrum.
  • Øget antal alkohol- og narkotikakontroller.
  • Håndhævelse af færdselsreglerne fra luften med de otte Pegasus-helikoptere samt øget kontrol på vejene generelt.

Der bliver sat "et par" folk til at klare opgaverne:

Mange betjente er på vejene

  • Omkring 6.000 Guardia Civil-betjente.
  • Flere end 600 embedsmænd og specialiseret teknisk personale hos DGT, der bemander de syv trafikstyringscentre.
  • Over 13.000 ansatte i blandt andet driftsselskaber under Ministeriet for offentlige arbejder og nødtjenestepersonale.

Og når man ser på tallene for sidste års sommertrafik, giver det god mening at sende en advarsel ud:

  • 253 omkomne - 27 flere end året før
  • 123 omkom i juli, mens 130 omkom i august
  • 1.136 kvæstede blev indlagt på hospital
  • 78 procent af dødsfaldene skete på landeveje
  • De omkomnes biler havde en gennemsnitsalder på 13,4 år
  • Der var i alt 85 millioner rejser i motorkøretøjer

DGT's råd til bilisterne

  • Planlæg turen ad den sikreste rute for at undgå uventet trafik. Orienter dig om trafikken med den gratis app DGT, Twitter-konti, @DGTes, @informacionDGT eller radio.

  • Kontroller køretøjet. En god vedligeholdelse er en forbedring af trafiksikkerheden. Sidste år havde 4 procent af bilerne i de involverede i ulykker ikke ITV i orden

  • Hold sikkerhedsafstanden til køretøjet foran

  • Hold pause hver anden time. træthed og manglende søvn er ofte årsag til ulykkerne

  • Hold dig fuldstændig fra alkohol og stoffer 

  • Alle passagerer skal bruge sikkerhedssele. Hvis børn er mindre end 135 cm., skal de være placeret på bagsædet med det tilsvarende barnesæde

  • Husk som cyklist både at bruge hjelm samt lys og reflekser i mørke

  • Som fodgænger skal du gå i vejens venstre side og ligeledes bære tydelige reflekser

Et par sidste råd

Alt for mange bilister på de spanske motorveje med tre baner har den uvane, at de bliver liggende i den midterste - trods lav hastighed - hvor de i stedet skulle trække ind i den højre bane.

Det er smadder irriterende, især hvis der er en del trafik, og fristelsen til at overhale indenom er stor. Men lade være med det. Trækker “idioten” pludselig til højre, er skylden din.

Hvis du vil være med til noget opdragelse, så giv i stedet det lange lys og nogle dyt i hornet, uden at køre for tæt på. Som vejens hersker kan han måske finde på at klodse bremserne.

Mange af bilisterne i sommertrafikken kører måske ikke til daglig - eller har særlig meget rutine - og de kan være ekstra farlige. Det er der, du skal brug dine radar-øjne.

Endelig er der også dem, der blæser på hastighedsgrænserne og blinker dig i nakken, selvom du ligger i en overhaling med tilladt maksimum-hastighed. Lad dem komme forbi. træk ind, men tjek, at denne idiot ikke allerede er ved at overhale dig indenom.

På dette kort kan du se den helt aktuelle trafiksituation

Pas på dig selv og hinanden.

Husk at like vores facebookside

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.