Hovedpersoner flygtet fra tyreløb
Skrevet af Redaktionen, man, 04/09/2017 - 11:23
Krimi og katastrofe
VIDEO: Stjernerne stak af, da de var på vej til tyrefægterfestival i Burriana.
To tyre undslap i går eftermiddags inden deres transport til tyrearenaen i Burriana, hvor de skulle være omdrejningspunktet for festlighederne.
Til gengæld blev de årsag til stor ståhej blandt lokale, da de løb gennem adskillige gader uden for deres indhegninger.
Det skriver Lasprovincias.es.
Husk at like vores facebookside
Se videoen nederst i artiklen.
Af banen!
Kvægbonden og en gruppe af amatører ville læsse to tyre fra en lastbil og ind i transportable bure, siger det lokale politi.
Det gik galt, og tyrene stak af på vejene i nærheden af La Cossa, Marjalet og Sant Gregori.
Flere af de ansvarlige løb bag tyrene og råbte, at naboerne skulle skynde sig at komme væk.
Det lykkedes ikke at fange dem i går aftes, og i dag fortsatte eftersøgningen, der havde fået stillet en Guardia Civil helikopter til rådighed.
Fortsat på fri klov
Tre patruljer fra det lokale politi iværksatte med det samme en eftersøgning i markerne, som tyrene havde søgt ly i.
Ahora en Burriana persecución policial!!! No es fake pic.twitter.com/wPwweKsMWV
— Carlos GJ (@largo903) 3. september 2017
Betjentene havde i sinde at bruge bedøvelsespile på de store dyr, men på utrolig vis lykkedes det alligevel tyrene at undslippe.
Den ene tyr er nu blevet fanget igen, mens den anden stadig er på fri klov, lyder det fra rådhuset i Burriana.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.