Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kæmpebøde for at skåle med dit barn

Skrevet af Pia Bruun, lør, 31/12/2016 - 00:01

Samfund og Politik

NYTÅR: At give et mindreårigt teenage-barn et lille nip af champagneglasset nytårsaften kan koste 3.000 euro.

Unge under 18 år må som bekendt ikke købe eller drikke alkohol, uanset om det er hjemme eller til fest.

De må heller ikke være med til en nytårsfest, hvor der serveres alkohol, med mindre de ledsages af en voksen, der tager ansvaret for barnet.

Men heller ikke forældre må give deres børn alkohol – selv om det bare er for at smage.

Kæmpe ansvar

Dengang da Spanien var fest og løjer for alle, er slut.

Så her nytårsaften, hvor mange forældre lader deres børn gå til fest på egen hånd - især fordi det meste af Spanien er ret sikkert at færdes i – så skal de være opmærksomme på, at unge under 18 ikke må komme ind i et lokale, hvor der sælges spiritus, medmindre de er sammen med nogen på 18 år og derover, og som er juridisk ansvarlig for dem.

Det betyder, at ældre venner påtager sig noget af et ansvar, når de skal til fest med deres mindreårige kammerater og har ansvar for, at de holder sig fra alkohol.

Eller kan de ende med en bøde og et sagsanlæg, især hvis alkoholforbruget resulterer i sundhedsmæssig fare for den mindreårige.

Bøder til barer og forældre

Barejere er juridisk ansvarlige, hvis deres personale sælger alkohol til mindreårige, men enhver voksen ledsager - selv en 18-årig med en 17-årig ven - er strafferetligt ansvarlig, hvis han eller hun bestiller drikkevarer til mindreårige forbrugere.

Unge under 18 år har ikke lov til at købe deres egne billetter til fester, hvor der sælges alkohol, og lokalets personale og festens arrangører er forpligtet til at sikre, at ingen under 18 år kommer ind alene eller sammen med andre mindreårige.

Politiet udfører stikprøvekontrol og en bar kan blive anmeldt, hvis der er vidner på at der udskænkes alkohol til mindreårige.

Men også forældrene står overfor en bøde, hvis de bliver spottet i at stikke et glas cava til deres unge teenager.

Det er da helt i orden, at de bare prøver at smage det, og det er da bedst at børnene får et naturligt forhold til alkohol, argumenterer forældrene.

Den går ikke

Men myndighederne advarer om, at loven ikke er mere lempelig bare fordi det er nytårsaften. 

Så når der bliver åbnet for cavaflaskerne ved de 12 klokkeslag, kan både forældre og baren få en bøde på 3.000 euro, hvis mindreårige bliver taget i at sippe til flasken - eller glasset.

Natklubber, disco-og barer, der afholder nytårsfester for børn under 14 år skal holde sig til bestemte tidspunkter og adskille festlighederne fra dem, der er rettet mod voksne.

Der må ikke skiltes eller reklameres med alkohol, og alkoholholdige drikkevarer må ikke stå fremme på bardisken.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.