Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Længere ventetid på operationer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 10/05/2016 - 11:09

Sundhed & sygdom

SUNDHED & SYGDOM: Når du skal opereres i Spanien, er du i gennemsnit nødt til at vente i tre måneder.

Hvis du sætter næsen op efter, at du hurtigt skal have foretaget en operation, kan du godt sænke forventningerne betragteligt.

Ifølge de seneste data fra Spaniens regering, er ventetiden for operationer på landets offentlige hospitaler stigende, selvom regeringen har afsat ekstra penge til netop at komme det problem til livs.

Det skriver onthepulse.es.

Adskillige måneder

Ved udgangen af december sidste år var den gennemsnitlige ventetid for operationer nemlig to dage længere end året før med 89 dage, hvilket samtidig er hele 13 dage mere end i juni 2012.

Resultaterne kommer som en endnu større overraskelse, når du tager i betragtning, at landets sundhedssystem modtager en halv million færre personer end i 2012.

Ventetiden afhænger i stor grad også af, hvor i landet du skal opereres.

På De Kanariske Øer skal du eksempelvis vente næsten det dobbelte af Spaniens gennemsnit med 175,9 dage, mens Asturien og Extremadura også kræver stor tålmodighed med 144 dage.

I Valencia-regionen kan du regne med at skulle vente i cirka 120 dage.

Over en halv million ventende

549.424 patienter venter lige nu på at få foretaget en 'ikke-hastende-procedure' patients. Det er 37.501 flere end i december i 2014 og 12.513 flere end i juni 2012.

Patienter, der venter på en neuro-kirurgisk operation, må væbne sig med den største tålmodighed - 160 dage. For plastik-kirurgi snakker vi 135 dage, mens det er 112 for traumer.

Med undtagelse af operationer for at fjerne grå stær og hofte-operationer er ventetiden på alle andre procedurer blevet markant længere end tidligere. 7

Besparelser koster dyrt

Nu skal det hele ikke kun være negativt, da patienter, der ønsker at se en specialist, nu kun skal vente 58 dage, hvilket er en hel uge færre end i 2015.

Det er uheldigt for den nuværende regering, at situationen i sundhedssektoren er værre, end da man tog over for den forrige regering.

Besparelserne i sundhedspleje-budgettet på syv milliarder euro ser helt klart ud til at have haft en negativ påvirkning på patienternes ventetid og systemet generelt.

For dem, der har råd til privat sundhedspleje, er ventetiden meget kortere med kun 43,5 dage i gennemsnit, hvilket er under halvdelen af den tid, som det tager i det offentlige sundhedsvæsen. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.