Landets bedste øl
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 07/04/2017 - 01:00
Penge & Forbrug
FORBRUG: At bruge ekstra penge på fancy special-øl er måske snobberi og spild af penge. Supermarkederne fører, når det gælder god pilsner.
Øl findes til enhver gane, men de har alle noget tilfælles. De er lavet på malt, gær, vand og knust korn - som regel byg.
Alligevel er de forskellige, og folk har som regel deres foretrukne mærke. Tænk bare på den årelange strid mellem Tuborg- og Carlsberg-elskere.
Forbrugerorganisationen OCU har sat sig for at teste øl og finde landets bedste.
OCU er en privat non-profit organisation og har analyseret flere end tredive forskellige øl for at bestemme, hvor de befinder sig på skalaen mellem godt og acceptabelt.
‘La Organización de Consumidores y Usuarios’ har analyseret sig frem til de bedste mærker, og det er mundet ud i en liste fra allerbedst til knapt så god.
Lys, let og mild
OCU har valgt pilsnerøl og sammenlignet tredive mærker. Der er tale om øl, der er lys i farven, er gæret ved mellem nul og fire grader, og så er de alle lette, skummende og milde.
Der er indgået såvel almindelige som specialøl.
Til undersøgelsen, som både omfatter mærke og distribution, har OCU blandt andet set på alkoholprocent, indhold af gasser, tørgærekstrakt, gæringsgrad, syrlighed og PH.
Og så selvfølgelig smagen.
Undersøgelsen konkluderer i store træk, at bedste også er de billigste.
Her kommer de 10 øl, der har fået den bedste placering efter UCOs undersøgelse:
1. Ambar Especial Lager
2. Estrella Galicia Especial
3. Alhambra Especial
4. Condis Premium Pilsener
5. Stark (Mercadona) Especial
6. Aurum (Eroski) Especial
7. Estrella Damm Cerveza Mediterránea
8. Heineken Lager Premium
9. Kronënbourg 1664
10. Mahou Clásica
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.