Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nordiske dage

Skrevet af Redaktionen, tor, 26/10/2017 - 10:04

Rejser & oplevelser

OPLEVELSER: Danske musikere giver den gas i hovedstaden, når der bliver skruet op det lydniveauet til nordisk kulturfestival.

Nordiske Dage-festivalen, Días Nórdicos, er et af de største årlige sydeuropæiske møder med nordisk kultur. Og den finder sted lige nu i Madrid.

Festivalen handler om nordisk musik, bæredygtigt design, innovation og kultur. Den er ikke kun stor i Spanien. Den forsøger også at inddrage Latinamerika i spændende, nordisk kunst. 

Det er også en platform for kulturel udveksling mellem nordiske og latinamerikanske lande.

Dansk musik

Årets danske kunstnere har kun taget de første skridt på den lange vej mod rigdom og berømmelse. Så du skal ikke forvente at se Rasmus Seebach give den gas.

Fredag den 27. oktober spiller den danske musiker Wangel. Det går for sig klokken 19:30 i Espacio Fundación Telefónica på adressen Calle de Fuencarral 3.

Lørdag samme tid og sted er der optræden fra en københavnsk kvinde, der har rødder på Færøerne. Hun hedder Jenný Kragesteen og har skabt FRUM, der kombinerer biograf, dans og sang.

 

Adgang for alle

Folkene bag festivalen, Daniela Rossi og Ruben Scaramuzzino, er redaktører for et spansk kulturmagasin, hvor nordisk kultur altid har haft en fremtrædende plads.

Nordiske Dage er et gratis arrangement, og festivalens idémagere har skaffet både lokale sponsorer og fået støtte fra nordiske kulturorganisationer.

Formålet med festivalen er at fremme nordisk kultur og trække gratis-arrangementer frem fra et lukket undergrundsmiljø til at blive et åbent og tilgængeligt tilbud for den generelle offentlighed.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.