Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny fartgrænse fra i dag

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 29/01/2019 - 10:53

Fly & trafik

TRAFIK: Fart dræber, og politikerne har længe gerne villet tøjle den. Fra i dag gælder ny, generel fartgrænse på landevejene.

Dødstallet i trafikken er steget de seneste fire år, og det har længe været ambitionen for Trafikdirektoratet, DGT, at få fartgrænsen sat ned. Fra i dag går vi fra plan til virkelighed.

I løbet af de seneste år er der blevet kørt utallige kampagner, og bøderne er væltet ind, men der er ikke rigtigt sket noget afgørende i dødsstatistikkerne. 

Ser vi på, hvor mange der mister livet på vejene i hele verden, svarer det til, at 35 passagerfly styrtede ned. Om dagen! 

Vi ved, at fart dræber. Fra den 29. januar sænkes derfor den generelle fartgrænse fra 100 til 90 på landevejene. Præcis som vi i Danmark har en generel fartgrænse på 80, der gælder uden for alle bygrænser, hvor andet ikke er skiltet.

Den nye fartbegrænsningi Spanien gælder på i alt 7.000 kilometer af landets landeveje, hvor langt de fleste dødsulykker sker. 

Træk vejret

Fartgrænsen på 90 km/t gælder alle almindelige biler, motorcykler, busser og store scootere, mens lastbiler og biler med trailer højst må køre 80. Cykler og knallerter må forsat højst køre 45 km/t.

Eneste mulige undtagelse er, hvis der er fysisk midterrabat på vejen, men så skal der være skiltet med det.

Gældende hastigheder fra i dag: Venstre kolonne er motorvej, højre er landevej

Og kan man ikke holde nålen under lovgrænsen, koster det seks klip i kørekortet og heftig bøde. 

Undlader man at bruge sele eller hjelm eller kører med ikke-fastspændte børn, koster det mellem tre og fire klip. 

Småfartsyndere får også hurtigere klip i kortet. Nu kan man ikke længere regne med at kunne køre 121 km i timen, når vejskiltet siger 90. 

Ved 111 ringer klokkerne, og det koster to klip, samtidig med at tegnebogen bliver tre 100-eurosedler lettere. Der er flere nye regler, der er blevet indført. Læs mere her

Fart og dødsfald følges ad

Nu er det så bare at krydse fingre for, at vi snart kan se effekten. På trods af tidlgiere advarsler og kampagner er der menlig ikke sket meget med de nedslående statistikker.

I flere år har man talt om at at sænke farten. DGT har skævet til udlandet især Skandinavien, hvor det har stået klart, at fart og dødsfald følges ad og stiger og falder i samme takt. 

Læs mere her og her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.