Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ramaskrig i Spanien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 27/04/2018 - 11:17

Krimi og katastrofe

KRIMI: “Ulveflokken” var anklaget for at filme og begå gruppevoldtægt. I går faldt dommen, og den medførte massive demonstrationer i flere storbyer.

I 2016 blev den årlige tyreløbsfestival i San Fermín overskygget af adskillige anmeldelser om voldtægter og andre seksuelle overgreb. Men særligt én sag stod frem.

Fem venner, der selv kaldte sig for ‘La Manada’ - Ulveflokken - misbrugte en i dag 20-årig kvinde. 

De optog endda overgrebet, som de efterfølgende delte på de sociale medier. 

"Sejt at voldtage"

På optagelsen kunne man høre de “charmerende” unge mænd heppe på hinanden og gejle hinanden op. De kaldte selv deres vennegruppe for Ulveflokken.

En forfærdelig sag, men netop videoen gjorde sagen ret ligetil. 

Og korrespondence mellem de fem i tiden op til overfaldet gjorde anklagemyndighedens arbejde endnu lettere, da de via whatsapp havde skrevet sammen om det sjove ved voldtægt og lignende. De nærmest glorificerede det, hvilket vidnede om, at de havde planlagt overfaldet.

Sagen havnede da også i retten, hvor de fem var anklaget for voldtægt, men så var det hele ikke så ligetil alligevel. 

Ifølge spansk strafferet skal der nemlig foregå decideret vold eller trusler, for at noget kan kategoriseres som voldtægt.

Langt mildere straf

I går faldt dommen, og de fem slap langt mildere end de 22 år, anklageren var gået efter.

José Ángel Prenda, Alfonso Cabezuelo (militærmand), Antonio Manuel Guerrero (Guardia Civil-betjent), Jesús Escudero og Ángel Boza var alle mellem 24 og 27 år, da begivenhederne fandt sted. 

Kun én havde været i problemer med ordensmagten før. De fire andre havde helt rene straffeattester.

De har alle siddet varetægtsfængslet siden den 9. juli 2016 - to dage efter overfaldet.

Hun sagde ikke nej

I Pamplona var folk på gaden hele dagen

Domstolen i Navarra idømte i går Ulveflokken en straf på ni års fængsel for seksuelt misbrug med udgangspunkt i straffelovens paragraf 181.3. De blev altså ikke dømt for voldtægt, da kvinden var bevidstløs, da det skete. 

Hun har altså ikke sagt nej, ej heller har mændene truet hende eller slået hende fysisk. Og modsat i Danmark er det derfor teknisk set ikke voldtægt.

La Manada-dommeren var ikke i tvivl om, at det “seksuelle forhold blev gennemført uden samtykke fra anmelderen" og videre: 

"Ubestrideligt, at hun ikke deltog"

"Det er ubestrideligt, at forurettede befandt sig i en lille, skjult sted, omgivet af fem mænd, der var langt ældre og stærkere, og hun var chokeret og ude af stand til at reagere. Videoerne viser at forurettede er helt fraværende, holder øjnene lukkede hele tiden, gør ingen bevægelser eller tager initiativ til seksuelle handlinger eller interagerer med de anklagede". 

Dommen forklarer videre, at i modsætning til offeret, viste de tiltalte "meget tydeligt praleri og pralede over situationen, mens de grinede". Videoen viser tydeligt, at forurettede er underlagt de tiltaltes viljer, der bruger hende udelukkende for at tilfredsstille deres seksuelle behov.

Dommeren udtrykker desuden, at understøtte offerets version, og at hendes historie er sammenhængende og troværdig hele vejen. 

Men ikke desto mindre kan de ikke dømmes for voldtægt, men kun seksuelle overgreb, da der ingen vold eller intimidering kunne påvises.

Tusindvis demonstrerede

Alene i Madrid var tusindvis af demonstranter på gaden

Det kan ikke komme bag på mange, at den dom sendte chokbølger gennem landet i går og satte fut i den juridiske og sociale debat om, hvad der skal til for at seksuelt misbrug bliver betragtet som voldtægt.

Hun sagde ikke nej, men hun sagde bestemt heller ikke ja.

Dommen medførte et decideret ramaskrig med demonstrationer, der startede uden for retten i Navarra, men indignationen spredte sig hurtigt til flere storbyer landet over lige fra Pamplona, Baskerlandet, Madrid, Barcelona, Valencia, Valladolid, Córdoba, Sevilla - ja selv i Brussels blev der demonstreret. 

Kvinderettighedsforkæmper og grupperinger har lovet at fortsætte med at kæmpe for retfærdighed i sagen. 

Der er også allerede startet en underskriftsindsamling på Change.org, hvor 695.617 personer lige nu har underskrevet kravet om at gøre dommerne i sagen inhabile. Kvinden bag indsamlingen havde en ambition om at nå 150.000 underskrifter. 

Et angreb mod alle kvinder

Forbrugerforeningen FACUA har også hurtigt udtrykt sin afsky mod dommen og støtter alle demonstrationer i hele Spanien.

"Dommen er skammelig og repræsenterer et nyt angreb mod offeret. Imod alle ofre. Imod alle kvinder," skriver FACUAs generalsekretær, Olga Ruiz:

Navarras regionalregering har allerede meldt ud, at man vil appellere dommen.

 

Kommentarer

Kvinnebevegelsen i Spania har virkelig fått vind i seilene for tiden, og her har det nok et skrekkelig eksempel på jobben de har å gjøre med macho holdninger. Forutsatt at begrunnelsen for dommen er riktig referert, høres det ut til at det sjokkerende resultatet ikke bare er dommernes feil, men at det også må være en svakhet ved loven, som kan føre til en slik dom. Så her kan både kvinnebevegelsen og de politiske partiene ha en jobb å gjøre.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.