Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ryanair-strejker i juli

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 06/07/2018 - 01:00

Fly & trafik

FLY & TRAFIK: Fagforeningerne har allerede truet med strejkerne her i juli, hvis ikke selskabet stoppede diskriminationen.

I går meddelte de fagforeninger, som repræsenterer kabinepersonalet i Ryanair i Spanien, Portugal, Italien og Belgien, at de har varslet strejker den 25 og 26 juli

De ansatte kræver af det irske lavprisselskab, at det respekterer hvert lands arbejdsmæssige rettigheder og samtidig anerkender retten hver organisations repræsentanter til at forhandle en kollektiv aftale.

De varslede strejker kommer i kølvandet på den strejke, som en gruppe irske piloter hos Ryanair har varslet til den 12. juli.

I Italien vil strejken vare i 24 timer den 25. juli, hvorimod den i Spanien, Portugal og Belgien vil vare i 48 timer den 25. og 26. juli.

I Spanien er der kaldt 1.800 kabinepersonaler til strejke, mens det i de øvrige lande drejer sig om mere end 4.000.

Diskrimination

Allerede i maj i år truede kabinepersonalets fagforeninger i de pågældende lande med strejker, hvis ikke Ryanair ville respektere arbejdslovgivningen i de enkelte lande og samtidig være indstillet på at indgå kollektive overenskomster.

Ryanair har benyttet sig af at ansætte størstedelen af kabinepersonalerne gennem vikarbureauer, og mener derfor ikke de er berettigede til deres krav.

Fra fagforeingernes side lyder det, at uanset, hvordan de er ansat udfører de nøjagtigt det samme arbejde og på de samme fly. Derfor har de nøjagtigt de samme rettigheder, som dem, der er ansat direkte af Ryanair.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.