Skandinav omkommet på ferieø
Skrevet af Redaktionen, tir, 09/01/2018 - 10:42
Krimi og katastrofe
ULYKKE: En gruppe venner var på vandretur i går, men turen fik en brat afslutning, da en af dem pludselig besvimede.
Ferieøen Gran Canaria har et væld af smukke naturoplevelser, men øens spændende landskaber kan også være et problem, når ulykken er ude.
Mandag tog en norsk mand på vandretur fra Mogán til Veneguera med sine venner på den sydvestlige del af øen.
På et svært fremkommeligt sted på vejen mod La Fortaleza fik han et pludseligt ildebefindende.
Den 56-årige mand besvimede, og klokken 17:18 blev der ringet 112.
Det skriver alarmcentralen på Gran Canaria.
Måtte hjælpe efter omstændighederne
Lægen fandt frem til, at der måtte være tale om en blodprop.
Han vejledte gruppen telefonisk, så der kunne ydes førstehjælp indtil redningsfolkene kunne nå frem.
Redderne fløj afsted i helikopter på grund af terrænet.
Med hjælp fra Guardia Civil-betjente blev den nødstedte gruppe fundet.
Redderne gjorde, hvad de kunne
Nordmanden blev hurtigt flyttet ind i helikopteren.
Som lægen havde antaget, var der tale om en blodprop, og redderne fortsatte med at yde førstehjælp.
I mellemtiden blev resten af gruppen hjulpet væk derfra.
Trods indsatsen lykkedes det ikke at genoplive manden.
Og da helikopteren landede, erklærede redderne fra Servicio de Urgencias Canario ham død.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.