Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Snekaos og snefri

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 06/02/2018 - 12:03

Fly & trafik Vejr og natur

SNESTORM: De seneste dages vintervejr har givet problemer på veje og i hovedstadens lufthavn. I dag er der problemer på 350 veje, mens en god sjat skolebørn nok har en fest!

Snestormen påvirker 350 veje og bjergpas, hvoraf 61 er helt afspærret, og på 112 veje får du kun adgang, hvis du har monteret snekæder. I alt 3.000 kilometer vej er berørt.

Sådan lyder de seneste opgørelser i dag fra Vejdirektoratet, DGT.

Problemer i hele landet

Blandt de strækninger, hvor snekæder er nødvendige, er der to sektioner af A23: strækningen mellem Burbaguena og San Agustín (Teruel) og mellem Viver og Barracas (Castellón) i retning af Teruel.

Klik her for en opdatering og flere detaljer

Asturien, Castilla y León, Cantabrien og La Rioja på den nordlige halvdel af halvøen er hårdest ramt, men der har også været problemer i Catalonien og Andalusien.

I Asturien blev 11 bjergpas lukket for trafik. I Cantabrien påvirkes seks bjergpas, og isen og sneen har også tvunget myndighederne til at lukke forskellige strækninger i næsten 20 bjergpas i Castilla y León.

Aflyste fly

Flere fly blev aflyst i går

De voldsomme snemængder på halvøen har også tvunget myndighederne til at lukke Barajas Lufthavnen i en periode i går. 

I alt 25 fly blev aflyst i Madrids lufthavn i løbet af to og en halv time omkring middagstid, hvor to spor var helt ubrugelige.

Snefaldet fortsætter i dag, men indtil videre er der ingen meldinger om aflysninger af fly. Tjek dog dit flyselskabs hjemmeside, inden du begiver dig i lufthavnen, da situationen hurtigt kan vende. 

Vildt koldt!

Men hvis du ikke lige har lagt mærke til det, så bliver det altså også rigtigt koldt i denne uge, hvor termometrene fortsætter med at falder en del under det normale niveau.

Vi vil opleve helt ned til 10 minusgrader, og der er udbredt frost, oplyser Meteorologisk Institut, Aemet. Alt i alt betyder det altså også, at hvis du skal ud at køre i de berørte områder, så sørg for at have nok tøj med, et tæppe, noget varmt at drikke, en fuld tank og en mobiltelefon. Og tjek så lige for de seneste opdateringer, inden fu kører ud.

Mange veje og vejstrækninger er helt lukket for trafik

Snefri fra skolen

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Mange af jer vil nok huske på barndomsvintre, hvor man sad åndeløs af spænding ved radioen og ventede, når nyhedsværten remsede de skoler op, der havde snefri... 

Flere end 42.000 børn har kunnet skifte skolebænken ud med kælken! Det var nemlig ganske enkelt umuligt at gennemføre skoletransporerne på grund af sneen. Castilla-La Mancha, Aragón, Castilla y León, Catalonien og Valenciana var de mest berørte regioenr.

Snegrænsen falder igen i dag, men det er efterhånden kun høje alarmberedskaber aktiveret i den nordvestlige del af halvøen og i de indre egne. Sneen kan komme helt ned til havoverfladen langs den nordlige Atlanterhavskyst, men de helt store snemængder kommer i bjergområderne.

Prognosen lyder på, at ustabiliteten og kulden vil sprede sig til store dele af halvøen med hård frost og sne i bjerge og omkringliggende områder, i Asturien, Cantabrien, Baskerlandet, Navarra og i provinserne León, Palencia og Burgos.

Snevejret vil sandsynligvis fortsætte i de næste par dage, men det vil være koldt ugen ud.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.