Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spansk bold til danskerne

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 13/10/2015 - 11:17

Sport & hobby

SPORT: Efter at dansk TV simpelthen måtte give fortabt: det var for dyrt at vise La Liga, så er der nu kommet en løsning.

Nu kan danskerne endelig se fodbold i topklasse igen. La Liga og Serie A er tilbage på Viasat.

Det bekræfter TV giganten Modern Times Group, MTG, der ejer Viasat, i en erklæring her til morgen.

Viasat havde i forvejen rettighederne til både Champions League og fransk Ligue 1, men nu har man altså også sikret rettighederne til spansk og italiensk fodbold i 2017 og 2018 – det vil sige den igangværende sæson og de næste to.

La Liga, Serie A og Ligue 1 har hver 38 runder og 380 kampe per sæson, så det betyder samlet set 1.140 kampe omregnet til 1.710 timers live-fodbold hver sæson fra nogle af verdens bedste spillere og største stadioner.

Hver uge mødes tophold som FC Barcelona, Real Madrid, Atletico Madrid, AC Milan, Juventus, Inter Milan, Paris Saint-Germain, Monaco og Lyon, hvor danskerne kan nyde driblinger fra verdensklassespillere som Ronaldo, Messi, Neymar, Dzeko, Pogba, Cavani og Zlatan.

"Klart det bedste"

- La Liga, Serie A og Ligue 1 er blandt de førende og mest sete fodboldligaer i verden, så vi er meget glade for at udvide vores internationale portefølje med disse eksklusive rettigheder. Vi er klart de bedste, når det kommer til fodboldrettigheder og sportsindhold generelt i Skandinavien - og nu kan vi tilbyde vores seere endnu mere spændende live-indhold på alle vores platforme, siger Jørgen Madsen Lindemann, administrerende direktør i MTG.

MTGs fodboldrettigheder omfatter nu:

  • UEFA Champions League i Norge, Sverige, Danmark og Finland til og med sæson 2017/2018.
  • Engelske Premier League i Sverige, Danmark og Finland til og med sæson 2018/2019.
  • Spansk La Liga i Norge, Sverige, Danmark og Finland til og med sæson 2017/2018.
  • Italienske Serie A i Norge, Sverige, Danmark og Finland til og med sæson 2017/2018.
  • French Ligue 1 i Norge og Danmark til og med sæsonen 2017/2018, og i Sverige og Finland fra 2016 til og med 2017/2018 sæsonen.
  • Danske Superliga i Danmark til og med sæson 2020/2021.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.