Stor hornugle i mosen
Skrevet af Redaktionen, ons, 23/08/2017 - 01:00
Vejr og natur
DYR & NATUR: Højlydt, fredet ugle blev reddet af hverdagens helte fra Guardia Civil.
Myndighederne blev kontaktet af landmænd på en gård i Guadalajara, der ligger i nærheden af Madrid.
De var stødt på en ugle, der så medtaget ud, og som havde stort besvær med at flyve.
Seprona, der er Guardia Civils afdeling til sager om dyr, rykkede på henvendelsen.
Af sti afsted
De nåede frem og fandt en ung stor hornugle.
Uglen var tydeligt desorienteret og forvirret. Den havde fået en skade på sin venstre vinge og viste tegn på sult og tørst.
Patienten blev med det samme transporteret til et dyrehospital for vilde dyr i en zoo i Guadalajara.
Stadig i voksealderen
Uglen var ikke stor - arten taget i betragtning. Men fuglearten kaldes ‘stor hornugle’.
En fuldvoksen stor hornugle er Europas største fugleart. Den vejer mellem 2 og 4 kilo, og vingefanget bliver typisk mellem 160 og 188 centimeter.
Uglen skal gennemføre behandling og genoptræning, før den igen bliver sat ud i det fri (foto: Guardia Civil)
Højlydte hornugler
Det er den anden stor hornugle, der er kommet til skade i området inden for de seneste par uger.
Også den anden ugle blev reddet ud af suppedasen af Seprona.
Ornitologers latinske navn for uglearten er “bubo bubo”. På spansk hedder arten “buho real”.
Det latinske navn kommer af lyden den laver - en lyd som kan høres op til 4 kilometer væk.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.