Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

STOR NYHED: Taler pænt sammen!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 07/05/2019 - 07:00

Samfund og Politik

POLITIK EFTER VALGET: Den fungerende Premierminister Pedro Sánchez forsøger at skabe dialog om statens affærer og har inviteret til møder.

Valgkampen og tiden før den var ikke ligefrem den smukkeste forestilling, hvor Sánchez blev beskrevet som en “BZ’er” og “Den illegale Premierminister Sánchez”.

Den vedvarende kritik kom både fra PP’s leder Pablo Casado og Albert Rivera, leder af Ciudadanos.

Sánchez vil nu vide, om hans modstandere er indstillet på at normalisere de institutionelle forhold. Det er ikke på hans program at søge støtte til sin indsættelse som ny premierminister under møderne.

Derfor har han indkaldt til møder på La Moncloa. Casado kom mandag og Rivera vil komme tirsdag. Senere om tirsdagen vil også Pablo Iglesias, leder af Podemos komme. Han har dog ikke kritiseret Sánchez - snarere tværtimod presset på for at komme med i en ny regering.

PP og Ciudadanos har hængt betegnelserne “BZ’er” og “Den illegale Premierminister Sánchez” op på Sánchez’ mistillidsvotum til Mariano Rajoys PP-regering, som han fik væltet, at han ikke udskrev valg umiddelbart efter, og hvad partierne betegner som Sánchez knæfald over for de catalanske løsrivelses partier.

Kommunikation uden støtte

Efter mødet med Casado i går lød fra La Moncloa, at der fremover vil være en permanent kommunikation mellem Sánchez og Casado om udviklingen i Catalonien.

Casado udtalte til pressen, at PP under ingen omstændigheder ville stemme for indsættelsen af Sánchez som ny regeringsleder. Modsat ville han ikke have noget imod, hvis det skete med støtte fra Ciudadanos.

Nu bliver presseudtalelsen fra Albert Rivera i morgen lidt spændende. Får når alt kommer til alt, sidder han med nøglen til at trække PSOE mod højre. Tilsammen har de to partier et flertal på 180 mandater

Efter mødet med både Ciudadanos og Podemos, vil Sánchez konsultere Kongressens øvrige partier i den rækkefølge, som deres repræsentation giver.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.