Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Svævebane med skøn udsigt

Skrevet af Redaktionen, tir, 02/01/2018 - 11:05

Rejser & oplevelser

VIDEO: Nu kan du kombinere din indre vovehals med smukke omgivelser. Historisk by har åbnet et frisk pust af en oplevelse i 80 meters højde.

På demokratisk vis har indbyggerne i Casares, Málaga, stemt for et forslag om at bygge en svævebane med direkte udsigt til byens historiske centrum.

Og det kan vi nyde godt af, for nu står den klar.

Turen er 300 meter og foregår i 80 meters højde. Den tager cirka 30 sekunder.

Det skriver Sur.es.

Du kan se video af turen nederst i artiklen.

Nærmest urban svævebane

Kablerne forbinder en lokal gangsti, der er kendt for sin smukke panorama-udsigt, med Las Peñuelas-området for enden af Calle Molinos på den anden side af byen.

Svævebanen er en af de længste af sin slags og stryger lige forbi Casares by.

I den kommende uge kan man købe billet til turene den 3. og 7. januar.

Rabatter

Billetter købes i Casa Natal de Blas Infante og koster 12 euro stykket. Hvis du har deltaget i afstemningen koster det 6 euro.

Grupper får to euro rabat, og det samme får enhver, der har et ungdomskort.

3. januar er en særlig dag, hvor det kommunale sportsudvalg har planlagt at dele oplevelsen gratis med alle, der bor i byen.

Åbningstiderne den 3. januar er fra 10 til 15.

Almindelige åbningstider

Normalt er svævebanen åben i weekenderne. Lørdage fra 11:30 til 16:30. Søndage fra 10 til 15.

Resten af ugen åbner den kun, hvis der reserveres ture til minimum 15 personer. 

Svævebanen har kostet 36.125 euro, og der er lavet omfattende undersøgelser af sikkerheden.

Attraktionen har ingen aldersgrænse, men for at svæve med skal du veje mellem 40 og 110 kilo.

Det nye initiativ mangler kun prikken over i’et, og det er en planlagt klatrerute, som skal kunne kombineres med en svævebanetur.

Her kan du se turen optaget med GoPro-kamera:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.