Varme og uvejr
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 02/08/2017 - 12:15
Vejr og natur
VEJR: 11 hedealarmer i dag og syv alarmer for uvejr med regn og torden. I alt 15 provinser er i forhøjet alarmberedskab, og særligt på Balearerne bliver det varmt.
Voldsomt høje temperaturer på Balearerne, hvorfor myndighederne da også har hævet alarmberedskabet til det næsthøjeste niveau på tre af øerne. Der forventes temperaturer på over 38 grader.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
Varmen i dag er dog kun en lille smagsprøve på, hvad vi har i vente, for nu begynder august for alvor at vise tænder. Læs mere om det her på hjemmesiden i morgen.
Ud over varme er der i dag nulighed for lokalt kraftige regn- og tordenbyger i Teruel, det østlige Castilla-La Mancha og de indre egne i Valencia.
Husk at like vores facebookside
Generelt hele landet
Overvejende letskyet afløst af perioder med nogle højtliggende skyer i den vestlige halvdel af halvøen. I de østlige, indre egne præges dagen af mellem- og højtliggende skyer, og der kan udvikles byger med torden.
Lokalt tung nedbør med hagl i områder i Teruel, Zaragoza, det østlige Castilla-La Mancha og de indre, nordlige egne i Valencia. Til tider forventes også nedbør af en vis intensitet i Pyrenæerne i Huesca og Lleida.
Skyet i perioder i den nordlige del af De Kanariske Øer.
I dag klokken 14
Risiko for calimas på Balearerne. Calimas er den særlige vind fra de afrikanske kontinent, der bringer masser af fint, rødt stød med sig fra Saharaørkenen. Det sviner biler, terrasser og vasketøj til, og kan være generende for astmatikere.
Generelt stigende dagstemperaturer på halvøen, men kun mindre stigninger i områderne langs den nordlige Atlanterhavskyst, den øvre Ebro-dal og i Middelhavsområdet.
Kun få ændringer på Balearerne og De Kanariske Øer.
Vestenvind langs kysten i Galicien og Strædet og vind fra nordøst på De Kanariske Øer. Let vind i resten, der primært kommer fra nordøstlige retning på De Baleariske Øer og østlige og sydøstlige retning langs fastlandets øvrige kyster.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Fint vejr med korte perioder af og til med overskyet himmel med højtliggende skyer. Minimumtemperaturerne falder i Guadalhorce-dalen og få ændringer i resten.
Maksimumtemperaturerne stiger i de indre egne uden de store ændringer på kysten. Det betyder 26 til 37 grader om dagen og 18 til 23 om natten.
Let vind fra skiftende retninger og i de indre egne primært fra vest.
Gran Canaria
I nord og nordøst er det overskyet, men det klarer op fra middagstid. I alle andre områder letskyet eller klart.
Temperaturer fortsat på 22 til 25 grader. Moderat nordøstenvind, som i perioder frisker op til stærk i nordvest og sydøst ved kysterne. Briser ved sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Overskyet i de indre egne med udvikling af endnu flere skyer i løbet af dagtimerne. Det giver båder byger og tordenvejr - lokalt tung nedbør.
På kysten er det overskyet i perioder, hvilket kan give nogle svare og spredte byger.
Minimumstemperaturerne er svagt stigende og få ændringer i maksimumniveauet bortset fra en lille stigning på kysten. I tal betyder det 32 til 35 grader om dagen og 25 til 21 om natten.
Let vind fra skiftende retninger dog overvejende fra øst, som i perioder tager til langs kysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.