Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skru lige ned for pornoen, mester!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 15/09/2014 - 01:00

Samfund og Politik


'Husspektakel' dækker over mere end bare højlydte fester, hvor naboer ikke kan sove. En mand formåede at få politiet på nakken midt...

'Husspektakel' dækker over mere end bare højlydte fester, hvor naboer ikke kan sove. En mand formåede at få politiet på nakken midt på dagen en almindelig tirsdag. Af en meget ualmindelig grund.

 

I sidste uge fandt en temmelig sær episode sted i byen Rubí nær Barcelona. Klokken var kun lige omkring 12 - om dagen vel at mærke - da en mand generede sine naboer så meget, at de ringede til det lokale politi.

 

Porno for fuld udblæsning

Det er som regel musik på de sene timer, der kan få naboerne til at ringe efter politiet. Men manden fra Rubí formåede med sine udskejelser at genere sine naboers vågne timer i en sådan grad, at politiet måtte kigge forbi.

 

Manden så porno, hvilket ikke er usædvanligt i sig selv. Dog havde han skruet så højt op, som hans udstyr kunne klare, og så havde han tilmed åbnet vinduerne. Her adskiller han sig markant fra de fleste andre porno-entusiaster, der foretrækker at holde den slags privat.

 

Luk op, det er politiet

Videoen i bunden af denne artikel er ikke et eksempel på, hvad manden så på sit tv. Alligevel er den ikke for sarte sjæle, da den understreger, hvor slemt det har været for naboerne – ja faktisk for hele gaden. Lyden på videoen er meget høj, selvom den er optaget med en mobiltelefon på den anden side af gaden. Flere etager over ”gerningsstedet”.

 

Derfor er det let at forstå, at de stakkels naboer tilkaldte politiet. Det er de færreste, der selv har lyst at banke på og sige: Kan du ikke lige skrue ned for pornoen?

 

Efter opringningen ankom politiet til stedet og tog den akavede samtale med manden. De fik standset hans aktiviteter og opfordrede ham til at vise mere hensyn over for sine naboer. Og så var roen genoprettet.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.