Bank røver uskyldig familie
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 27/09/2013 - 10:47
Penge & Forbrug
Hvis en bank kommer og stjæler alle dine ting, er det så bankrøveri? Det spørgsmål må en uheldig familie nu slås med.
Hvis en bank kommer og stjæler alle dine ting, er det så bankrøveri? Det spørgsmål må en uheldig familie nu slås med.
Det kan godt være at Azuara er en lille bitte landsby med kun 220 indbyggere, men det er tilsyneladende stort nok til, at en bank kan tage fejl af to forskellige adresser. En familie i byen var i dyb gæld, og banken skulle beslaglægge huset. Desværre beslaglagde banken et helt andet hus.
Repræsentanter for en af Spaniens sparekasser, Ibercaja, fik intet svar, da de bankede på døren, og fulgte derfor den normale procedure. De skaffede sig adgang og tømte huset. Alle møbler i et konkursbo regnes for at være efterladt, så familiens møbler røg på den lokale losseplads.
Naboer rapsede møbler
I stedet for at tage til Calle de la Iglesia, forvekslede bankens folk den nævnte gade Plaza de la Iglesia. Det tømte hus er sommerhus for en familie bosat i Zaragoza, som altså ikke var i dyb gæld.
Der gik flere dage, før husets ejere kom og opdagede hvad der var sket. Først troede de, det var indbrud, men naboerne kunne fortælle, at det var banken der havde været forbi og beslaglægge huset ved en misforståelse.
De lokale i byen måtte også krybe til korset og indrømme, at det godt kunne være, et par af møblerne, der var røget på lossepladsen, ikke var blevet der. Efter sigende havde nogle familier været ude og hapse lidt af familiens eks-ejendele.
Intet erstattet
Ibercaja afleverede nøglerne tilbage ejendommens ejere, da fejlen var klar, men sparekassen har endnu ikke ydet erstatning for alle de tabte møbler.
Den uhyggelige sag har været for retten flere gange siden rydnings-fiaskoen fandt sted den 23. november 2011.
Efter et mislykket forsøg på at sagsøge Ibercajas præsident Amado Franco har familien nu krævet 14.500 euro for tabet af deres værdigenstande, som de andre borgere i byen stadig nyder godt af.
- Vi har set cykler og andre ting, der tilhører familien, siger advokat Joaquín Tortajada, der er repræsentant for den familie stakkels familie, der var udsat for den fejlagtige rømning.
Ingen sikkerhed på ejendomsmarkedet
Selv om det ikke er udsmidnings-sager, der giver flest problemer for udenlandske boligejere i Spanien, er der alligevel god grund til at være påpasselig, inden man smider flere hundrede tusinder af euro efter en drømmebolig under sydens sol.
Ud over at blive offer for hensynsløse spekulanter og plattenslagere i ejendomsbranchen, er spansk lovgivning svær at finde rundt i. Det bliver bestemt ikke enklere af, at kommunerne, regionerne og statsforvaltningen ikke altid er enige om, hvilke bestemmer og lokalplaner der er gældende.
Advarer om huskøb
Det har fået den britiske ambassade i Spanien til at advare briterne mod risici ved ejendomskøb i Spanien. Også Danmarks ambassade i Madrid anbefaler at man sikrer sig juridisk rådgivning, inden man skriver under.
Spanien i Dag har talt med Danmarks ambassadør i Madrid, Lone Wisborg om usikkerhed på ejendomsmarkedet:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.