Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blokerer for nedrivning af hus

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 12/04/2013 - 12:27

Bolig


Omkring 60 personer blokerede i går for vedrivning af en ulovlig landejendom i Alhaurín el Grande, så kommunen besluttede at indstille nedriv...

Omkring 60 personer blokerede i går for vedrivning af en ulovlig landejendom i Alhaurín el Grande, så kommunen besluttede at indstille nedrivningen, da det var umuligt at gennemføre.

 

De aktionerende havde parkeret biler foran indgangen til boligen for at forhindre bulldozerne i at komme ind.

 

Det var familie og venner til ejendommens ejere og medlemmer fra foreningen Plataforma Stop Derribos der var gået sammen om at protestere mod kravene om nedrivning af ulovligt byggeri.

 

Den planlagte nedrivning kommer i kølvandet på en dom fra retten i Málaga, der slår fast, at byggeriet er foregået i et område, der ikke er udlagt til bebyggelse, og at huset derfor skal rives ned.

 

- Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, for hvis de river huset ned, ender vi på gaden, siger husets ejer, Rosa Gálvez, som har boet i ejendommen i mere end ti år sammen med sin mand, Salvador Rueda og parrets 21-årige datter.

 

Ejendommen ligger lige på vejen mellem Alhaurín el Grande og Mijas og blev ifølge ejerparret opført på ruinen af en eksisterende ejendom.

 

- Det er kun os, der er blevet anmeldt, selv om der er masser af ulovlige byggerier rundt omkring, beklager Rosa i dagbladet Sur.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.