Bryder ind i 30 huse
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 15/03/2013 - 11:52

Bolig Krimi og katastrofe
En kvinde, der var ude at lufte sin hund, slog alarm, da hun fik øje på nogle mistænkelige personer, der sprang hen over hegnet til omkring 3...
En kvinde, der var ude at lufte sin hund, slog alarm, da hun fik øje på nogle mistænkelige personer, der sprang hen over hegnet til omkring 30 strandboliger i Almayate i Velez-Málaga Kommune.
Kvinden studsede, og blev hurtigt klar over, at det ikke ligefrem var ejerne, der blot havde glemt nøglerne eller havde gang i et nyt motionsprogram, men derimod en bande kriminelle, der slæbte tyvekoster ud fra de tomme ferieboliger.
Samtlige 30 ejendomme bliver kun benyttet til kortvarige ophold, og der var åbenbart ingen hjemme, da tyvene bankede på.
Indbruddene fandt sted i tiden mellem søndag aften og tirsdag eftermiddag klokken syv, hvor kvinden slog alarm til politiet. Banden havde frit spil og brød systematisk ind i de 30 boliger, der stille og roligt blev tømt for værdier.
I nogle tilfælde brød tyvene ind gennem altandøre og vinduer, i andre tilfælde blev de nødsaget til at tage skrappere midler i brug og løftede hele dørkarmen af for at komme gennem en sikkerhedsdør. Boligerne blev støvsuget for alt, lige fra TV, kunst, komfur og til selv vandhanerne.
Ejerne, der alle er fra Málaga, har nu hyret en privat vagt til at overvåge området.
Kan måske også interessere dig
Højesteret sætter en stopper for skattemyndighedernes unfair prasis
Må ikke vurdere en ejendom uden at have set den.
Tag med til nordspansk by, hvor guldfeberen stadig raser
Europas største guldmine findes i Spanien.
Kløften her kan nydes både fra land og vand - eller fra sofaen ...
VIDEO: Driv lydløst på spejlblankt vand mellem høje klippesider i Catalonien - eller gå på bjergvæggen højt oppe.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.