Din mening, please: Tager jeg helt fejl af Ursula von der Leyen?

For at sige det på én eller anden måde med det samme, så synes jeg ikke, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil være den bedste til at skabe fred, hvis der bliver ballade i skolegården.

Heller ikke, hvis der forinden havde været en mulighed for at undgå balladen.

Jeg har fulgt Ursula von der Leyens adfærd efter Ruslands invasion i Ukraine den 24. marts, og i tiden op til det skete.

Om min egen person må jeg fortælle, at jeg elsker fred. Jeg har oplevet krigen i Ungarn, hvor jeg husker, at min far fyldte vores loftsrum op med dåsemad. Det skete også under Cuba-krisen.

Jeg beundrer mennesker, der løser problemer og er dygtige til at undgå konflikter mellem mennesker.

Jeg har også respekt for verdens forskelligheder. Jeg respekterer, at nogle er kristne, andre er muslimer og nogle tredje noget helt andet.

Selvom det er sværere, respekterer jeg også, at nogle lande er demokratier og andre totalitære stater - med speciel glæde over, at jeg er opvokset i og stadig bor i et demokrati.

Frem til 1905 hed en forsvarsminister i Danmark krigsminister.

Inden Ursula von der Leyen blev valgt som formand for EU-kommissionen, var hun forsvarsminister i Tyskland under forbundskansler Angela Merkel. 

Om det er denne baggrund, der har forårsaget, at jeg kun har oplevet hende som værende på krigsstien både før og efter Ruslands invasion, er jo grebet ud af den blå luft.

Jeg kan i dag kun gøre mine overvejelser på grundlag af de registreringer, jeg nævnte tidligere.

I dag tænker jeg på, hvad hun kunne have gjort i fredsbestræbelser, inden Rusland invaderede Ukraine, og hvad hun kunne have gjort efterfølgende for at afbøde de katastrofale følgevirkninger, som vi alle har været vidne til.

Den frygtelige død og de ødelæggelser, som er sket i Ukraine.

Den svære situation, som et flertal af EU’s borgere er blevet bragt i og med en social udsigt, der kan være på vej mod noget, der ligner trediverne.

Og vores frygt for et smadret liv for vores børn og børnebørn.

Min tvivl om, hvorvidt Ursula von der Leyen havde tænkt sig godt nok om ved  sanktionerne mod Rusland - og deres konsekvenser for EU-borgerne - medførte at jeg skrev til hende i juni med opfordring til en positiv dialog. Jeg har tidligere fortalt om disse spørgsmål, men de bliver mere og mere aktuelle dag for dag:

- Hvad er Ruslands økonomiske situation i dag efter de seks sanktioner, og hvorfor fortsætter krigsmaskinen alligevel?
- Hvornår vil Ruslands økonomi bryde sammen ifølge Kommissionens beregninger?
- Hvis det lykkes, hvor mange russiske flygtninge forventer Kommissionen så til EU-landene?

Sanktionerne har jo en boomerang-effekt for EU-landene. I den forbindelse tænker vi, at EU-Kommissionen forud har foretaget beregninger af konsekvenserne.

- Hvorledes ser disse beregninger ud efter den sjette sanktion med hensyn til inflation, rente, industriproduktion og arbejdsløshed i den kommende fem-års periode - år for år?
- Hvad vil de tilsvarende tal være for EU, hvis Putin skulle vælge at lukke for al energi til EU - eksempelvis den 1. juli 2022 - inklusive gas og råolie.

Den 1. juni kom det frem, at Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, var enig med Emmanuel Macron, Olaf Scholz og Mario Draghi i, at man skal kombinere hårdhed over for Moskva med dialog med det formål at få stoppet krigen.

- Foregår der overordnet fra Kommissionen initiativer til dialog med Rusland?
- Havde Kommissionen initiativer over for Putin i månederne op til invasionen?

Fra Ursula von der Leyens team, blev der svaret, at hun ikke havde tid til at svare på spørgsmålene. Da vi accepterede det, og i stedet bad om svar fra en anden kompetent person i kommissionen, fik vi slet ikke svar.

Engang sagde daværende statsminister Poul Schlüter at “der er IKKE fejet noget ind under gulvtæppet.” Det var der på en måde så alligevel, da den ansvarlige justitsminister under Tamil-sagen, Erik Ninn-Hansen, blev idømt fire måneders betinget fængsel ved Rigsretten.

Når jeg vurderer Ursula von der Leyen, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad der er fejet ind under gulvtæppet og som måtte holdes skjult for os EU-borgere.

Tager man fat på det, bevæger man sig bare over i konspirationsteorier, og dem holder jeg mig fra.

En konspiration er det dog ikke, at EU under det seneste NATO-topmøde i Madrid klappede ja til USA's krav om, at NATO nu skulle have Kina på listen som potentiel fjende. Jeg undrede mig over, at EU klappede ja til det. Og personligt befandt jeg mig ikke godt ved det. Ikke fordi jeg holder af det totalitære Kina, men fordi jeg er fredssøgende og ikke medlem i en korstogs-bevægelse.

Nej, jeg mener ikke, at Ursula von der Leyen har gjort det bedst muligt for EU-borgerne og i øvrigt medvirket til at bringe os i en unødig farefuld situation.

Det vil jeg gerne undgå

En atomkrig mellem Rusland og NATO ville efterlade mere end 90 millioner døde og sårede alene i de første timer af krigen. Det er en af de konklusioner, som forskere fra Princeton University i USA har draget, efter at de har kørt en simulator af en hypotetisk atomkonflikt. 
 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt

NB: Du er som Amigos også velkommen til at skrive en kommentar!