Dystopisk, smukt og en meget håndgribelig kontrast mellem liv og død

I den seneste klumme præsenterede vi projektet i den gamle tyrefægterarena i Fuengirola, hvor en svensker er i gang med at forvandle den gamle ejendom til et nyt og moderne kulturcenter.

Læs mere HER.

Spanien i Dag fik en rundtur i den gamle, smukke bygning, hvor store dele er blevet gennemrenoveret gennem de seneste godt to år, men det er sket med respekt for historien og kulturen.

Og selvom det er slut med blodig tyrefægtning på stedet, er der stadig dele af ejendommen, der står som dengang, da de sidste tyre blev gennet ind i arenaen og tog deres sidste åndedrag.

Indviet i 1962

Tyrefægtning har altid været en stor del af den spanske kultur og tradition, og selvom mange i dag er imod traditionen, og flere regioner har gjort det forbudt, er det stadig en spændende del af historien.

Nogle af gutterne, der var med til at bygge arenaen i 1960'erne

Fuengirolas tyrefægterarena ligger i byens centrum. Der er tale om en mellemstor arena med en kapacitet på 4.029 tilskuere. Om sommeren samt i forbindelse med byfesten Feria del Rosario mellem 6. og 12. oktober blev der afholdt tyrefægtning her.

Den blev indviet den 8. juli 1962, og efter en renovering blev den genåbnet i 2012. Jeg oplevede en tyrefægtning den 9. oktober 2016, men det kan du læse mere om HER.

Den sidste tyrefægtning i Fuengirolas arena blev afholdt i 2021. Det er ikke ulovligt i Fuengirola, men tiden er simpelthen løbet fra det, og allerede da jeg oplevede det i 2016 var der flere tomme pladser end optagede.

Allerede i 2016 var der mange tomme pladser

Et ekko af fortiden

For to og et halvt år siden købte 51-årige Marc Skårman Plaza del Toro i Fuengirola, og siden er der blevet bygget, pudset, raget ned, tænkt tanker og drømt stort sammen med sin 19-årige søn Lucas.

Og det var netop Lucas, der for en håndfuld dage siden gav Spanien i Dag en rundvisning, hvor vi ud over at se de nye, flotte lokaler også kom med om bag scenen i den gamle tyrefægterarena.

Først startede vi i arenaen

Vi startede i arenaen, og jeg kunne næsten høre ekkoet af tilråbene ‘bieeeen’ og det lille band, der grotesk truttede lystigt til det blodige show. Jeg kastede et blik op mod det sted, hvor jeg havde siddet der i 2016 og føler mig lettet over, at det er slut.

For den slags er svenskerne ikke til! Alligevel er de med på, at det også giver mening at hylde historien ved at lade noget være og detaljer blive på den gamle, flotte og karakteristisk runde bygning.

Få meter fra arenaen er operationssturen

Vi går fra arenaen og direkte ind på en ret veludstyret operationsstue.

- Ja, her stod der tre kirurger klar ved tyrefægtningen, hvis noget skulle gå galt, forklarer Lucas.

Klar til at lappe sammen

Her er briksen med det turkise operationsklæde, lampen hænger klar over den, der er medicinskabe med glaslåger, så man kan se stakke af bandager, redkaber og måske endda noget medicin?

Bandager står tilbage i skabet

Det virker nærmest lidt dystopisk. Som i en film om Tjernobyl, hvor alt er blevet efterladt i hast.

I det tilstødende lokale finder vi sygestuen, hvor der ligger blomster på den ene seng - mon det er til de døde?

Sygestuen talte to senge

I den ene side står der en masse indrammede billeder stakket op langs væggen.

- Det her er fra da General Franco besøgte arenaen, forklarer Lucas og viser os billedet, der er på størrelse med et A5.

Diktatorbesøg i Fuengirolas tyrefægterarena

Uden for operationsstuen er der også et lille kapel, hvis det gik helt galt

Her prikkede man til tyrene

Vi går videre og står nu igen udenfor og ser på en ret stor dør med plastikstrimler hængende ned foran. Indenfor hænger der kødkroge på væggen og en enkelt krog i en lænke, der hænger fra et spil ned fra loftet.

- Slagtehuset til hvis tyren døde, siger Lucas.

- NÅR tyren døde, korrigerer eventmanageren Julien, der tydeligvis ikke er fan af den blodige tradition.

Slagtehuset

Herefter går vi ind ad en lille og meget smal dør, og herefter foregår det som i en labyrint af små gange.

- Her blev tyrene lukket ind, og folk gik ovenover og prikkede den på rette vej med bambuspinde, forklarer Lucas videre.

Vi følger efter, og det er faktisk ret vildt at gå her. Der er mærker på væggene og pletter på gulvene.

Vi ser de otte aflukker, hvor tyrene blev lukket ind og afvende deres skæbne. Tænk, at have været den sidste og bare kunnet stå der og lytte og lugte til vennernes dødskamp få meter væk! Og til den anden side kunne de høre lydene fra byens zoo, hvor dyrene bliver nusset og pusset omkring. Tal lige om kontraster!

Alle lugerne åbnes med reb, der stadig sidder der, så man kunne stå i sikkerhed bag døren, når den rasende og angste tyr blev lukket ud.

Her skal man ikke være sværvægter for at komme igennem

Vi går nu gennem en endnu smallere indgang, og får forklaret at størrelsen på det hele er lavet for at være sikker på, at tyrens chancer minimeres mest muligt. En basse på 500 kilo ville have lige præcis nul mulighed for at komme igennem der.

Små gange, hvorfra man i sikkerhed kunne prikke til tyrene

Så går vi en trappe op til der, hvor folk stod og tirrede tyrene med bambuspinde og vand - bare så de ikke trippede ind i arenaen og faldt i søvn. De skulle helst være helt oppe at køre! Ligesom nedenunder er det også en labyrint bare oppe i den fri luft og med frit udsyn til “underverdenen”.

Her hænger stadig tavlen, der viste, hvilke af de otte tyre, der skulle mod hvilken tyrefægter

På vejen ud igen ser jeg en lille død fugleunge ligge på betongulvet, men ellers er det heldigvis længe siden, nogen er død her. Men man fornemmer det altså stadig.

Selvom det er lidt uhyggeligt, så er det altså også bare en stor del af den spanske kultur, og jeg synes, det er fedt, hvis det bliver bevaret. Det er spændende - og hvis man så kan kombinere det med en lille vinsmagning på førstesalen, en koncert eller lidt kunst efterfølgende, er der dæleme ikke et øje tørt!

Interesseret i en rundvisning?

På redaktionen synes vi selv, at rundturen var interessant. Derfor tænker vi på eventuelt at dele oplevelsen med vores læsere. Ejeren er åben for et arrangement med et begrænset antal deltagere.
Derfor undersøger vi nu, om der er interesse for et besøg blandt vores læsere. Det vil finde sted i midten af september og måske suppleret med vinsmagning eller andet.
Skulle du være interesseret, så klik her for at sende en mail med dit navn, telefonnummer og antal personer. Din tilkendegivelse er ikke bindende for hverken dig eller os.