Endnu en dansker uenig med Winnie
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 26/02/2014 - 06:00
Sundhed & sygdom
"Jeg forstår ikke Winnies oplevelser - der må være sket noget helt forkert! Modsat har min hustru og jeg oplevet, at det spanske sundhed...
"Jeg forstår ikke Winnies oplevelser - der må være sket noget helt forkert! Modsat har min hustru og jeg oplevet, at det spanske sundhedsvæsen virker upåklageligt. Både det private og det offentlige". Der er kommet endnu en læser-reaktion på historierne om det spanske sundhedsvæsen.
Historien om Winnies erfaringer med sundhedsvæsenet har fået mange læsere til at reagere. Læs 'Winnies smerte-helvede' her
Den første, der kom på banen, var Ib Dalsfledt, der havde helt andre erfaringer. Læs 'Lodret uenig i danskers kritik' her
Den næste læser, der har henvendt sig til Spanien i Dag, er Aage Sørensen. Sammen med sin hustru, Inge, har ægteparret kun de bedste erfaringer med Spaniens sundhedsvæsen. Her kan du læse parrets historie:
Råd til Ib Dalsfledt
”Vi har boet her i godt 19 år og er yderst tilfreds i næsten alle retninger.
Først et råd til Ib Dalsfledt: Tag en 'Omebrasol'-pille dagligt. Især hvis f.eks. du tager smertepiller, vil du aldrig have mavesmerter eller sure opstød mere. Jeg har gjort det i mere end 15 år, og der er ingen bivirkninger. Godt to euro for et glas piller.
Ambulancetjenesten, når det gælder helikopter-service, virker perfekt, når vi har anvendt den. Vi kender ikke det offentlige ambulance-system.
Jeg skal her fortælle, hvordan min hustru og jeg har oplevet det spanske sundhedssystem.
Lymfekirtler fjernet
For fire år siden gik Inge til vores private huslæge med et lille modermærke på skinnebenet som blødte. Hun blev straks sendt til en lille klinik i Málaga, hvor en plastikkirurg fjernede den. Desværre var der kræft i den, hvorfor alle lymfekirtler fra knæet og op til taljen i venstre side blev fjernet af denne fantastiske kirurg.
Herefter fik hun foretaget en såkaldt PET-skanning, som han fik arrangeret på et offentligt hospital i Málaga uden beregning. Senere måtte hun have endnu en PET-skanning, som vi dog selv måtte betale.
Fra privat til offentlig
Vores private sygesikring dækker ikke kræftbehandlinger, så nogle flinke bekendte hjalp os med at komme ind i det offentlige system. Hurtigt fik Inge kemoterapi ved drop-behandlinger på Hospital Costa del Sol. De virkede dog ikke, som man havde håbet, hvorfor hun hurtigt kom under behandling på Universitets-hospitalet i Málaga.
Der var netop blevet frikendt et nyt middel, 'Vemurfenib', mod modermærkekræft, som en kræftlæge på dette hospital var specialist i. Vi fik at vide, at cirka 50 procent af patienterne ville have det rigtige gen, for at dette middel kunne virke. Desværre havde Inge ikke dette gen og måtte derfor have en anden slags i drop, 'Ipilimumab'. Det blev hun meget dårlig af og blev indlagt et stykke tid på hospitalet med en kraftig medicinforgiftning.
Kemo eller stråler
Herefter kom der store tumorer (svulster) i lysken, rundt om hoften og om på ryggen. Kræften havde altså spredt sig, men var nu tilsyneladende lukket inde. Men for at fjerne dem, skulle der en behandling til, som kaldes for 'braft'.
Der blev hurtigt taget prøver, som skulle sendes til laboratorie-undersøgelse i Frankfurt. Også dette svigtede. Denne behandling ville ingen virkning have på disse tumorer, så specialisten kunne blot anbefale en ny kemobehandling igen eller radiostråler.
Inge valgte det sidste, som bevirkede, at alle svulsterne foran tilsyneladende forsvandt. Men den på ryggen, der er den største, blev desværre angrebet af to bakterietyper, som er vanskelige at helbrede. Den væsker enormt, og jeg er den sygeplejerske, som dagligt skifter forbinding.
I Danmark ville det nok have været en offentlig sygeplejerske, der kom og skiftede dagligt, men det sker ikke her. Vi må selv gøre det, og det har jeg nu gjort i halvvandet år. Det går fint, men det er svært at få forbindings-materialer, der er store nok, og som kan rumme store mængder væsker/betændelser for et døgn.
Helbredt – men alligevel ikke
Den sommer, hvor Inge ventede på, om hun kunne får den såkaldte braft-behandling, blev jeg syg og gik til vor private huslæge, som omgående sendte mig til blodprøver og røntgen-fotografering. Resultatet blev en omgående tyktarms-operation på et privathospital. En halv meter tarm indeholdende en kræftsvulst blev fjernet.
Lægerne sagde, der var tale om en total helbredelse, men jeg fik alligevel min hustru til at tage resultaterne med til hendes kræftlæge, som straks gav mig en tid. Nu var jeg pludselig også i det offentlige system.
Den kvindelige kræftlæge havde tyktarmskræft som speciale, og hun var ikke helt tilfreds med resultatet. Hun sagde, at tallet for CEA viste 19, og det skal være under fem for at være sikker på, at ingen yderligere kræftsporer findes et eller andet sted.
Så Aage: i gang med kemopiller med tusinder af milligram hver dag i et halvt år. 14 dage med piller og derefter én uges pause. Og glem ikke en 'Omebrasol'-pille hver dag. Kemopiller og smertepiller er skadelige for maven, sagde lægen.
Jeg er erklæret rask, men skal lige til en kontrol-scanning om nogle minutter. Inge bliver nu kontrolleret af Hospice Cudeca, og jeg fortsætter med daglig skiftning af forbinding.
Støj i venteværelset
Så mine råd til alle er: Frygt ikke det spanske sundhedssystem. Det virker godt og hurtigt, intet bliver overladt til tilfældighederne, og alt går hurtigt.
De eneste problemer er, når der skal foretages nogle undersøgelser fra andre afdelinger. Eksempelvis scanninger, som mange gange ordineres på en privatklinik eller -hospital. Umiddelbart efter lægebesøget får man den næste tid hos lægen. Nogle gange har vi været ude for, at eksempelvis scanningen først sker efter den næste tid hos lægen. Ja, så er det om igen med at få ny lægetid.
Spanierne er normalt pylrede, siges det. Derfor kan det ske, at vi må vente mere end én time efter aftalt tid. Når en spanier skal ind til lægen, har de hele familien med, og så er der jo mange at tale med. I venteværelserne er der en helt utrolig støj; de taler ikke sammen - de råber. Ikke den syge, men resten af familien.
Kære alle danskere, som læser dette. I Spanien er du blandt nogle af verdens bedste læger. Så frygt ej! Men husk det blå EU-sygesikringskort. Ingen kender det gule fra Danmark. Hvis du er resident her i Spanien, har du sikket en privat sygesikring eller Seguridad Social.
Tak til Aage Sørensen
Din mening?
Har du erfaringer med det spanske sundhedssystem – gode eller dårlige – må du meget gerne skrive til redaktionen og fortælle om dem.
Alle henvendelser behandles anonymt, med mindre vi efterfølgende aftaler andet.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.