Farvel til et gadebillede

I forbindelse med et besøg i Málaga forrige jul, snakkede jeg med en kioskejer lige ved siden af H.C. Andersen-statuen på Plaza Marina. Jeg skulle bruge et postkort med et bestemt motiv, men han havde det ikke.

- Jeg får ikke rigtigt nye postkort, fordi jeg sælger næsten ikke nogen mere, fortalte den ældre kioskejer og forklarede det med, at turisterne i stedet sender hilsnerne med deres mobiltelefoner.

Underligt nok blev jeg overrasket over udmeldingen. Her havde jeg gennem hele mit liv været vant til at kigge på nok tusinder af postkort under rejser. Men jeg måtte erkende, at jeg ikke erindrede, hvornår jeg selv havde sendt et postkort. Bortset fra til min mor, der hverken har mobil eller internet.

Siden jul tænkte jeg ikke så meget mere over kioskejerens reducerede postkort-business.

Den blev genopfrisket i denne uge, da jeg pludselig læser om en helt ny britisk undersøgelse, der viser, at 46 procent af befolkningen aldrig har sendt et postkort fra deres ferie.

Tjah...

• Postkort: 1 euro, porto: 0,36 euro, leveringstid: ukendt. Hvor købes frimærkerne, hvor er postkassen?
• SMS: maks. 0,11 euro i EU, leveringstid: omgående
• Email med billeder: gratis fra hotspots, leveringstid: omgående
• For ikke at tale om en video med masser af levende stemning....
• Eller opdatering af ens Facebook-side med billeder, kommentarer og straks-kommentarer fra vennerne derhjemme.

Undersøgelsen viser, at de ferierende ikke kun nøjes med de korte tekstbeskeder. Omkring 40 procent af de adspurgte ringer til hjemlandet via nettet, omkring en tredjedel opdaterer beskeder og fotos på Facebook, mens lige under 30 procent sender e-mails til familie og venner derhjemme.

Klart at hyggestunden med postkortene på bordet i fortovsbaren er blevet erstattet med tastning på smartphonen, efter de lækre billeder er taget.

Og spørger man et ungt menneske på ferie, om hun eller han sender postkort hjem til familien og vennerne, får man et blik, der understreger ens absolutte mangel på viden om livet i dag.

Stakkels kiosk og os?

I en periode vil vi nok stadigvæk se postkort i kioskerne fordi mange af de ældste ikke kan modtage den elektroniske kommunikation. Men begrænset bliver det nok.

Men vil kioskerne dø og forsvinde fra gadebilledet?

Kioskerne giver masser af liv, sjov arkitektur og underholdning i gadebilledet

Men også kioskernes andre basis-produkter er hårdt truet. Alle aviser er på nettet, tanken om at have udenlandske aviser i turistområderne er nærmest ligegyldig, mange blade er også på nettet, turistkort over byerne er meget bedre på google maps, bøgerne med turistguides erstattes af helt opdaterede fakta-artikler på nettet etc., etc.

Smøger må de heller ikke sælge, men gerne sukkerfyldt og usundt slik.

Måske kan kioskerne overleve ved at være en slags udstillingscentral for lokalområdets kommercielle og kulturelle aktiviteter. En slags mini-turistkontor, hvor billetter kan udskrives til både museer og koncerter, rabatkuponer til butikker etc.

Der er behov for nytænkning udover den nu nærmest almindelige krisetænkning.

- Vær med til at påvirke udviklingen i stedet for, at udviklingen påvirker dig, kunne rådet være.

Fristende ekstra-indtægter

Det kunne måske også være et godt råd til flere biludlejningsselskaber. Selvfølgelig kradser krisen også hos biludlejningsselskaberne i Spanien, hvor det i denne uge kom frem, at de i gennemsnit havde opnået en udlejning på 90 procent af sidste års.

Min beretning om oplevelsen med den ikke fyldte tank hos Europcar i Danmark, gav flere læsere anledning til at komme med kritik af et spansk biludlejningsfirma. Og en ny historie om et andet biludlejningsselskab kommer i næste uge.

Du kan læse den første historie her: Dyre dråber i forkert (penge)tank

Hvis du har dårlige erfaringer med biludlejningsselskabers forsøg på ekstraindtægter, så send din historie til os. Skriv den eventuelt som kommentar nedenfor.

Bliver det godt?

Selvom eurokrise og økonomi efterhånden hænger de fleste langt ud af halsen, vil jeg slutte denne uges klumme der.

Det blev en bedre uge for spansk økonomi. Den væmmelige risikopræmie faldt til 500-niveauet, hvilket sendte den 10-rige rente ned i 6,56 procent, der dog stadigvæk er grimt højt.

Aktierne på børsen i Madrid var fredag aften steget med 1,94 procent, og det sendte IBEX35 indekset op i 7.561,00

Euroens duks, Tyskland, blev med Kansler Merkel i spidsen i denne uge sat på plads af både Canada og Sverige, som har klaret krisen bedre end Tyskland.

Samtidig er Finlands udenrigsminister, Erkki Tuomioja, kommet på banen med en udtalelse om, at euroen er en spændetrøje, der forårsager elendighed for millioner og ødelægger Europas fremtid.

Spanien har gennem længere tid gennemført EU-kravene om en lang række besparelser, og derfor kan Merkel næppe finde på flere undskyldninger for ikke at støtte landet.

Kim Asger Olsen, Origo Luxembourg, skriver i sit seneste nyhedsbrev:

- Vi kan ende ud med en situation, hvor topmødet 14. september rent faktisk ender med at levere varen på adskillige fronter: ESM, en bankunion, ECB’s forbedrede intervention, flere penge til regionalfondene og måske ligefrem de første spæde skridt i retning af Euro-bonds.

En dejlig udsigt, hvis euroen skal overleve.

Overfyldte strande og hedebølger i Spanien. Hvem drømmer ikke om en kølig dukkert i et skyggefuldt skovområde? I morgen får I med Spanien i Dag Weekend tip til naturbadning ukendte steder i Spanien.

Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar ønsker jer en god weekend.

Torben Wilkenschildt