Fiktionen efter DANA, kapitel 4

Husk venligst, at du skal have læst både kapitel 1, kapitel 2 og kapitel 3 for at denne nye fiktion giver mening …

Mr. Taylor viste sig ikke at være en Mr. Hvem-som-helst. Han var godt nok pensioneret nu, men havde tidligere været ‘formand for måder og veje’ i Underhuset (House of Commons). Faktisk var købet af Drømmeboligen en gave til hans søn, Mr. Taylor Junior, der fyldte 50 år og var fulgt i farens konservative fodspor.

Ja, og Carlos Manzóns far, med samme navn som sønnen, var hæmatolog og initiativtager til den første blodbank i Valencia. Det læste Mr. Taylor om under et feriebesøg i området og tilbød sit blod; den sjældne AB RhD negativ, som kun én procent af befolkningen har.

Det udviklede sig til et venskab, og efterfølgende kom deres jævnaldrende sønner på udvekslingsbesøg hos hinanden. For ikke længe siden var Mr. Taylor Junior også med til Carlos Mazóns 50-års fødselsdag den 8. april.

Vist ikke så underligt, at Mr. Taylor Junior fik åndenød, da Carlos ringede ham op og spurgte, om det virkelig kunne være rigtigt, at hans far havde købt huset i Paiporta.

Af sikkerhedsmæssige grunde ankom Sara Aagesen til La Moncloa, hvorfra alle tre blev kørt i ministerbil til teatret. En diskret bil fulgte lige efter os, og da de kørte ud af indkørslen, bemærkede Torben tre personer, der tog billeder.

- Vi er jo vant til at blive jagtet uanset, hvad vi gør. Det kan både være fotografer fra medierne eller spioner for undersøgelsesdommer Peinado, svarede Begoña på Torbens spørgsmål om, hvem det kunne være.

Begoña og Sara havde besluttet sig for ‘El Gran Teatro’, der er indrettet i den oprindelige stationsbygning ‘Estación del Norte’ - cirka et kvarters kørsel fra La Moncloa.

Efter Estacion del Norte mistede sin funktion som jernbanestation var den lukket i mange år, indtil den genåbnede efter at have gennemgået en større renovering. I dag er den et vigtigt transportknudepunkt med metrostationer, forstads-togstationer og et knudepunkt for by-, intercity- og fjernbusser, men den er også blevet et center for fritid og kultur med Gran Teatro Caixa Bank Príncipe Pío og et indkøbscenter med alle slags butikker og restauranter.

Der var ikke kun bestilt fire, men syv pladser i teatret til musicalen "We Will Rock You". De fire var til de sikkerhedsvagter, der var kørt i bilen bag ved.

- Torben, du skal sidde i midten, så kan vi begge holde dig i hånden, hvis vi bliver bange …

Musicalen placerede tilskuerne i en dystopisk fremtid, hvor individualitet forfølges. Killer Queen er ansvarlig for et autoritært samfund, hvor musik og enhver anden form for kunstnerisk skabelse er forbudt.

I lyset af den sociale og kunstneriske undertrykkelse er det kun nogle få oprørere, der tør trodse regeringen, mens de spændt venter på Drømmerens ankomst, Galileo. En leder, der vil gøre det muligt for musikken at vende tilbage gennem rock og genoprette friheden.

I alt to og en halv times bragende musik inklusive en pause, der foregik backstage.

Den efterfølgende planlagte middag på restaurant blev ændret til privat middag i La Moncloa af sikkerhedsmæssige grunde. Opbuddet af pressefolk og spioner var vokset voldsomt, uden for teatret.

“Godt, mit liv ikke er sådan. Men hyggeligt var det med damerne og et meget begavet og dynamisk selskab", tænkte Torben …

Morgenmaden blev serveret på Torbens værelse. Han forsynede sig rigeligt for at kunne stå imod mødet med projektets forventede nej-sigere.

Pedro Sánchez ringede:

- Torben, jeg har tænkt over dit udvidede forslag og ja, vi skal ikke kun tænke i Valencia Regionen, vi skal tænke hele Spanien på én gang. Jeg har talt med Generalen og Carlos, og de er med på den. Jeg kan være klar på Facetime mellem klokken 11:00 og 11:30, hvis er.

Generalmajor Francisco José Gan Pampols indledte mødet, hvor topcheferne for vejdirektoratet, sammenslutningen af betalingsmotorvejenes koncessionshavere, jernbanerne, regionssammenslutningen, kommunesammenslutningen, sammenslutningen af strukturelle ingeniører, Policía Nacional, Guardia Civil, indenrigsministeren og justitsministeren var til stede:

- Mine damer og herrer. Når vi skal tænke, kan vi ligeså godt gøre det stort. Arbejdet er det samme. Premierministeren har derfor besluttet, at TW-Projektet ikke blot skal kunne benyttes i DANA-ramte Valencia, men i hele Spanien. Det vil skaffe os masser af gratis “byggejord” - selv i de store byer - til opførelsen af billige boliger til både unge og de spaniere, der ikke er millionærer. Jeg giver hermed ordet til Torben, der vil præsentere projektet og tankerne bag.

Præsentationen varede kun 15 minutter med visning af nogle tegninger på lærredet og tankerne bag. Samtidig gjorde topcheferne noter i et omfang, som Torben aldrig havde set mage.

- Nogen spørgsmål?

Efter topchefen for vejdirektoratet havde brugt glansen af et kvarter på at fortælle, hvilke eksisterende love og regler der umuliggjorde projektets gennemførelse, brød Generalmajoren ind, takkede for indlægget og satte et maksimum på syv minutter til de efterfølgende spørgere - eller måske snarere talere.

Under kaffepausen ringede generalmajoren som aftalt til Pedro for at orientere om forløbet.

Inden frokosten krævede de inviterede deltagere - med begrundelse i de mange love, der umuliggjorde TW-Projektet - at der blev stemt om det.

- Nu håber jeg, at vi får en hyggelig frokost, og i den forbindelse kan jeg oplyse, at premierministeren har afbrudt sit møde med Ursula von der Leyen og vil være til stede her efter frokosten, sluttede generalmajoren seancen …