Flotte prognoser for spansk økonomi
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 02/10/2014 - 13:16
Samfund og Politik
Spaniens regering har ændret på forventningerne til den økonomiske vækst med 0,1 procentpoint og lover skabelse af næsten 350.000 nye arbej...
Spaniens regering har ændret på forventningerne til den økonomiske vækst med 0,1 procentpoint og lover skabelse af næsten 350.000 nye arbejdspladser næste år.
Finansministeriet har offentliggjort sin prognose for indeværende år, som indeholder en vækst på 1,3 procent – mod tidligere 1,2 procent, og to procent for 2015 – mod tidligere 1,8 procent. Økonomerne forventer desuden, at ledigheden falder til 24,2 procent i år og yderligere til 22,2 procent i 2015.
INFO: Vi venter på banken med den alternative betalingsmåde. Derfor udskydes starten på PREMIUM nogle dage.
I øjeblikket er 24,47 procent af Spaniens indbyggere uden arbejde. Det er de næsthøjeste tal i EU efter Grækenland.
Ministeriet forventer, at der i år og til næste år skabes 622.000 arbejdspladser.
Tredje kvartal halter bagefter
Prognoserne kommer kort efter, at landets centralbank offentliggjorde en rapport, der advarede om, at der var udsigt til en lavere vækst i sidste halvdel af 2014, på grund af lavere forbrugerefterspørgsel. Også økonomiminister Luis de Guindos antyder, at en ”europæisk afmatning kan true Spaniens opsving”.
Opsvinget i den spanske økonomi er højere, end i de øvrige lande i eurozonen
Rapporten omtaler også, at jobskabelsen i den første del af tredje kvartal har været langsommere end i den første halvdel af året.
Europæisk afmatning truer
Forbedringen i regeringens forudsigelser kommer på trods af en mindre gunstig økonomisk udvikling i EU, især i eurozonen, fremgår det af en erklæring.
- Opsvinget i den spanske økonomi er højere, end i de øvrige lande, der med i eurozonen, forsikrer regeringen.
Spanien fremviste en 0,6 procent vækst i andet kvartal, hvilket var den største vækstrate i seks år og et tegn på, at landet langsomt er ved at komme ud af sin langvarige økonomiske krise. Det var samtidig den højeste vækst i euroområdet lige nu.
Færre penge til arbejdsløse
Samtidig med at regeringens økonomer forsikrer, at der er udsigt til en bedring i ledigheden, viser nye tal, at der er afsat færre penge til arbejdsløshedsunderstøttelse.
Der er afsat godt 25 milliarder euro til arbejdsløshedsunderstøttelse næste år, hvilket er 15 procent mindre end i år.
Det fremgår af finanslovsforslaget for 2015.
Baggrunden for nedgangen i ydelserne er forventningen til en nedgang i antallet af arbejdsløse, forklarer regeringskilder til det spanske medie, 20 minutos.
Samtidig bliver udgifterne til jobskabelse skruet i vejret med 16 procent.
Stadig flere arbejdsløse
Antallet af arbejdsløse steg med 19.720 personer i september til 4.447.650. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, og det er den laveste stigning i seks år.
Det er ganske normalt med en stigning i antallet af arbejdsledige i august og september, da mange arbejder på tidsbegrænsede kontrakter i turistsektoren hen over sommeren.
- Det er den svageste stigning i den registrerede ledighed i en september måned siden 2007, lyder det fra Beskæftigelsesministeriet i en erklæring.
Antallet af arbejdsløse steg med 8.000 i august, og der blev dermed sat en – forventet - stopper for seks måneders fald.
På årsbasis er antallet af arbejdsløse faldet med 276.705 personer siden september 2013.
I juni var der 5,5 millioner arbejdsløse i Spanien, hvilket svarer til en arbejdsløshedsprocent på 24,47 procent. Det var lavere end det foregående kvartal, men stadig kun overgået af Grækenland i eurozonen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.