Flyselskab latterliggør kystby
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 23/01/2013 - 10:44
 
    Fly & trafik
	De omkring 60.000 indbyggere i den engelske kystby Margate raser mod en af Easyjets seneste reklamekampagne for selskabets flyvninger til Málag...
De omkring 60.000 indbyggere i den engelske kystby Margate raser mod en af Easyjets seneste reklamekampagne for selskabets flyvninger til Málaga.
Selskabet har nu besluttet at droppe kampagnen for rejser til sydens sol, hvor der på plakaterne stod: ”Dette år skal du ende i Málaga - ikke i Margate”.
Billige spydigheder
Men det synes Margates indbyggere ikke om, og de besluttede at klage over selskabets ”nedværdigende hentydning” til den engelske kystby. Der blev ført en anti-kampagne mod Easyjet på de sociale medier, og til sidst måtte den engleske lavprisgigant bøje sig og trække kampagnen tilbage med en undskyldning til byens beboere.
”Hvordan vover I… behold jeres billige ture og billige spydigheder”, skrev en af de harmdirrende Margate-beboere.
Har fornærmet de forkerte
Et lokalt byrådsmedlem trådte også til og sagde, at han frygtede reklamekampagne kunne skade omdømmet for byen, der netop har været gennem en større ombygnings- og reformproces. Byrådsmedlem Will Scobie understregede i sit forsvar for byen, at Margate er en fantastisk by at besøge.
- Vi har netop været omtalt som et af de 10 bedste steder i verden at besøge, vi har fået spændende lokale butikker, som du ikke kan finde andre steder, et nyt kunstgalleri og masser af andet, siger Scobie, som ikke forstår Easyjets hentydning.
- Easyjet valgte det helt forkerte sted at fornærme med deres kampagne, siger han.
Så selskabet måtte altså trække piben ind og har nu udsendt en erklæring, hvor det hedder at: ”Vi undskylder over for alle beboerne i Margate, der er blevet krænket af kampagnen”. Kampagnen er samtidig blevet trukket tilbage.
Kan måske også interessere dig
- EU bakker op om flyselskaber: Dén går ikke, Spanien! 
 Sag indledt mod spanske myndigheder i balladen om gebyrer på håndbagage.
- Køge-Calle hvidvaskede millioner via boliger i Spanien 
 Rocker-ven er også blevet dømt.
- Baztán: En litterær og helt særligt, lille perle 
 VIDEO: Lær mere om dette mindre kendte, men dybt charmerende og utroligt spændende område.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















