Folkefest i ramme alvor

Sjældent har et indebrændt ønske været mere tydeligt. Et 11 kilometer langt skrig sammensat af kød og blod udgjorde i går det fælles mantra: Vi gider ikke at lege med jer mere!

Flere forskellige faktorer faldt sammen, og derfor var dette års catalanske nationaldag ‘Diada’ vigtigere end nogensinde. Det stod ganske tydeligt i går.

Catalanerne fejrede deres nationaldag i går med en kæmpe anlagt manifestation, hvor tusindvis af mennesker var på gaden, hvor de med stillede sig i røde og gule kolonner og dannede et 11 kilometer langt symbol i det catalanske flags farver.

Allerede nu synes en propagandakrig at være i gang. Det lokale, catalanske politi anslår, at op mod 1,8 millioner var på gaden. Regeringen mener, at der var tale om en halv million.

En af grundene til, at der blev skruet et par grader op for den catalanske nationalisme, er ganske simpel: Det er et jubilæumsår af de helt store.

Det var nemlig den 11. september år 1714, at Phillip den 5.'s soldater besejrede de hårdt pressede catalanske tropper efter en 14 måneder lang belejring af Barcelona. Så det er paradoksalt nok et nederlag, der bliver fejret - eller måske nærmere husket.

De færreste catalanere vil lade et 300-års jubilæum passere uden en ekstra stor fest.

Vejledende afstemning

Men festlighederne og jubilæumsåret er dog ikke alene om at gøre dagen til noget særligt i år. Den 9. november skal catalanerne nemlig til stemmeurnerne og tage stilling til det evigt debaterede spørgsmål om uafhængighed.

Og dog.

Betydningsløs eller betydsningsfuld?

Man kan ikke uden videre stemme om uafhængighed ifølge den spanske forfatning, som Catalonien trods alt stadig hører under. Derfor er der tale om en vejledende afstemning, hvis resultat ikke betyder noget rent juridisk.

Farvekoordineringen var upåklagelig

Ikke desto mindre mener centralregeringen i Madrid, at afstemningen er ulovlig, og man forstår vel egentlig godt, hvorfor Rajoy og de andre rødder forsøger at spænde ben for afstemningen.

Den symbolske betydning er nemlig stor, da den kan give de separatistiske politikere i regionen et meget kraftigt argument i den fremtidige debat om catalansk uafhængighed.

Avisen La Vanguardia stak en finger i jorden i maj og igennemførte en online-afstemning. Her var 43 procent for uafhængighed, præcis lige så mange procent var imod, mens de resterende - og afgørende - 14 procent ikke havde besluttet sig.

Siden da har uafhængighedsbevægelsen haft fremgang. Ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal, går hele 45 procent nu ind for uafhængighed.

Øjnene rettet mod Skotland

Alt imens debatten raser i Spanien, skal skotterne stemme om uafhængighed allerede i næste uge. Forskellen er bare, at skotternes beslutning er juridisk bindende.

De skotske nationalister har på det seneste været foran i meningsmålingerne, hvilket har fået politikerne i Westminster til at ryste i bukserne. Den konservative premierminister David Cameron samt partilederne fra De Liberale Demokrater og Labor, Nick Clegg og Ed Miliband, har alle ryddet kalenderen for at tage til Skotland og overtale skotterne til at blive i unionen.

Hvad bliver resultatet i Skotland?

Uanset resultat i Skotland kan resultatet bruges i debatten om catalansk selvstændighed. Centralregeringen i Madrid har bebudet, at den vil modsætte sig et uafhængigt Skotlands optagelse i EU, hvilket formentlig skal ses som en trussel til Catalonien.

Mulig domino-effekt

Hvis skotterne stemmer ja til uafhængighed, vil mange catalanske nationalister helt sikkert lade sig inspirere af det, og det giver noget af en hovedpine til regeringen i Madrid.

Hvis først catalanerne begynder at gå mere aktivt ind i kampen for uafhængighed, kan det også vække nationalisterne i Baskerlandet, hvor undergrundshæren ETA gennem flere år kæmpede for selvstændighed med hårdtslående, voldelige “argumenter”.

Måske kan Galicien ligefrem også gå hen og blive et problem. Selvstændighedsbevægelsen i det nordvestlige hjørne af Spanien er dog ikke tilnærmelsesvis så stærk som i Catalonien og Baskerlandet.

Kæmpe menneskemængde

Det ene ben i V'et

Det er tydeligt, at nationaldagen og den kommende folkeafstemning bliver blandet sammen i Catalonien. Om det var en halv million eller 1,8 er endnu ikke til at sige, men de fik afleveret et tydeligt budskab.

Hvor de to linjer i V'et mødtes

Menneskemængden formede et gigantisk ”V”, for at opfordre folk til at stemme d. 9. november. Ceremonien endte med, at en pige symbolsk puttede en seddel i en stemmeurne, mens hun havde et 11 kilometer langt menneskeligt ”V” for ”Vote” - eller på catalansk ”Voti” - i ryggen.

Så bliver der stemt

Om under to måneder får vi svaret på det, lokalregeringen kalder demokratisk og nationalregeringen kalder ulovligt.

Video fra optoget torsdag: