Forventer 120.000 besøgende til verdens største “nørdebegivenhed”
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 11/03/2025 - 10:54
Kunst & kultur
Málaga hiver lidt af en verdenssensation til byen.
Omgivet af stormtropper og jedier var Andalusiens præsident Juanma Moreno i går med til at præsentere et helt særligt arrangement, der kommer til Málaga i år.
Her understregede han, at han ønsker, at Málaga bliver den helt “ideelle destination for millennials og generation Z”.
Der er tale om lidt af en verdenssensation. Det er nemlig verdens største underholdnings- og popkulturkonference, ‘San Diego ComicCon’, som for første gang forlader USA og har valgt en spansk destination som mødested for sit internationale eventyr.
Málaga By bliver vært for begivenheden de næste tre år. Den første udgave finder sted fra den 25. til den 28. september 2025 i Palacio de Ferias y Congresos de Málaga, FYCMA.
Det blev annonceret i går på en pressekonference, hvor man i hvert fald næppe var tvivl om temaet! Det er for folk, der elsker tegneserier, film, serier, videospil og cosplay. Nørder, blandt venner - eller 'frikis' på spansk.
Borgmester og regionspræsident i 'friki' selskab
I den første udgave forventer man at samle flere end 60.000 mennesker fra hele verden, mens målet for 2026 er at nå op på 120.000 deltagere. Mange deltager i disse konventioner, der tiltrækkes af store forfattere, kunstnere og popkulturelle referencer, da disse møder normalt bruges til at komme med vigtige meddelelser, signeringer eller præsentationer og møde fans.
- Vi er en kulturel højborg, og stopper aldrig med at knokle for at bringe store begivenheder til Andalusien, sagde Juanma Moreno Bonilla, mens han var omgivet af stormtropper, jedier, sith lords og andet skørt.
Ved præsentationen deltog også David Glanzer, chef for strategi og kommunikation ved San Diego Comic-Con, Francisco de la Torre, borgmester i Málaga, og filmskaberen Santiago Segura.
David Glanzer, Juanma Moreno og Santiago Segura
Kan måske også interessere dig
En rigtig røverhistorie med glimt af fakta ...
Kamp om tronen, uægte børn og kongelige affærer. Er du klar til en go' historie?
Stop legen som kamphaner!
Nu, hvor Kongressen er lukket for sommeren, kunne det så ikke være fornuftigt at bygge et korruptionbsfrit sandslot sammen …?
“Der er ikke noget større held end at have hinanden”
VIDEOER: Et eventyr hjælper med, at spliden glemmes for en stund overalt i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.





















