Franco slettede 1. maj - og i dag?

Spanien har siden slutningen af det 19. århundrede fejret den 1. maj som en blanding af folkelig festdag, været underkastet forbud og endelig mærkedag blandt arbejdere og anarkister. - Hvad kan vi forvente i dag?

Jesper Sander Pedersen og Carmen Carrasco har kigget på historien, siden 1. maj blev stiftet som arbejderbevægelsens internationale kampdag på Socialistisk Internationales Kongres i 1889 – i 100-året for Den Franske Revolution.

Forbud

Diktatoren Miiguel Primo de Rivera y Orbaneja forbød i 1923 alle folkelige manifestationer ved lov. Efter hans fald i 1931 gav Republikken den 1. maj status som national helligdag.

Miguel Primo de Rivera y Orbaneja, 1870-1930.Var Spaniens diktator i syv år efter et ublodigt statskup i 1923

Otte år senere, i 1937, besluttede den nyindsatte diktator Franco at slette 1. maj fra kalenderen af nationale helligdage.

Dagen blev flyttet til den 18. juli med status af 'Fiesta de Exaltación del trabajo nacional' (Festen for ophøjelse af det nationale arbejde) for at fejre starten af fædrelandet (La Patria)

Valget af denne dato midt på sommeren var ikke helt tilfældig. Den spanske borgerskrig startede den 18. juli 1936.

Religiøs indblanding

Pio VII

Paven Pio VII gav i 1955 den 1. maj status af religiøs, national helligdag til minde om San José Artesano (Josef fra Nazaret, Jesus' stedfar). Franco-styret måtte derfor give tilladelse til, at spanierne holdt fri den 1. maj for at gå i kirke og deltage i de religiøse højtideligheder.

De fredelig gemytter holdt frem til den 1. maj 1962. Her gik minearbejdere i de tre nordspanske regioner Asturien, Vizcaya og Guipúzcoa i strejke for at protestere mod de dårlige forhold.

Tumulter under minearbejderstrejken

Utilfredsheden udløste de følgende år tilsvarende protester, hvilket bl.a. førte til ulovliggørelsen af fagforbundet CCOO i 1967 og indførelse af undtagelsestilstand to år senere i 1969.

På barrikaderne eller på stranden?

Først efter Francos død i 1975 kunne Spanierne igen fejre den 1. maj som arbejdernes internationale kampdag.

En tradition, der tog styrke under den socialistiske regeringsleder Felipe González og som mistede en del af interessen under den konservative regeringsleder José María Aznar og socialisten José Luis Rodríguez Zapatero.

Gennem de gode tider udviklede 1. maj-friheden sig mere og mere til en ekstra fridag og i mindre grad frihed brugt til demonstrationer for bedre vilkår.

"Sønneke, stå op og søg arbejde!" - "Mor, det kan jeg ikke i dag: det er ferie"

Vi kan i dag se frem til demonstrationer i mange storbyer. De to store fagforbund UGT og CCOO gennemfører først og fremmest demonstrationerne i protest med regeringens sparepolitik og forringelse af de sociale vilkår.

Markeringen af arbejderklassens internationale kampdag har med Spaniens krise fået ny kraft – specielt fra de arbejdere, der ikke har noget arbejde.

Plakater

Her kan du se nogle af opfordringerne til aktiv kamp i dag

Det er svig og ikke en krise. På gaden!

Du bestemmer, hvis du kæmper...

Hvad kan vi forvente i dag?

Den økonomiske krise og ikke mindst regeringens seneste tal, der lover mere end 6,2 millioner arbejdsløse i Spanien, bliver udgangspunktet for dagens omfattende demonstrationer.

”Det her kender ingen grænser – kæmp for dine rettigheder”, er det fælles budskab for de to største fagforeninger, CC OO og UGT.

I Madrid starter demonstrationen kl. 12:00 fra Plaza de Neptuno og slutter på Puerta del Sol.

Europæisk fodslag

Den europæiske sammenslutning af fagforeninger har en fællesnævner for dagens demonstrationer. Det bliver demonstrationer mod nøden hos millioner og for beskæftigelse og sociale fremskridt.

- Det største problem er fortsat den kæmpe store arbejdsløshed, som endda bliver ved med at vokse og gør den sociale ulighed større forr hver dag, siger generalsekretæren for de europæiske fagforeninger, Bernardette Ségol.

Dagens demonstrationer i Spanien

• Andalucía: Almería, Cádiz, Algeciras, Trebujena, Córdoba, Granada, Motril, Baza, Huelva, Jaén, Málaga y Sevilla.

• Aragón: Huesca, Teruel, Zaragoza, Tarazona y Andorra.

• Asturias: Langreo

• Baleares: Palma, Ibiza y Mahón.

• Canarias: Las Palmas de Gran Canaria, La Palma, Tenerife, El Hierro, Fuerteventura, Lanzarote y La Gomera.

• Cantabria: Santander.

• Castilla y León: Ávila, Burgos, Miranda de Ebro, Aranda de Duero, León, Ponferrada, Palencia, Salamanca, Béjar, Segovia, Soria, Valladolid, Medina del Campo y Zamora.

• Castilla-La Mancha: Albacete, Puertollano, Cuenca, Guadalajara, Toledo y Alcázar de San Juan.

• Cataluña: Barcelona, Tortosa, Girona, Lleida y Tarragona.

• Ceuta.

• País Vasco: Bilbao, San Sebastián y Vitoria.

• Extremadura: Mérida, Badajoz, Cáceres y Plasencia.

• Galicia: A Coruña, Arousa, Ferrol, Santiago, Viveiro, Lugo, Ourense, Pontevedra y Vigo.

• La Rioja: Logroño.

• Madrid.

• Melilla.

• Murcia: Murcia y Cartagena.

• Navarra: Pamplona.

• Comunidad Valenciana: Alicante, Castellón, Valencia, Alcoy, Elda y Elche.