Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Glade sjæle i sunde kroppe

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 04/09/2010 - 23:04

Sport & hobby

”Jeg havde slet ikke ventet, at finde så lækre fitness centre i Sydspanien. Havde jeg vidst, de fandtes, var jeg for længst taget på ferie he...

”Jeg havde slet ikke ventet, at finde så lækre fitness centre i Sydspanien. Havde jeg vidst, de fandtes, var jeg for længst taget på ferie her, blot for fitness-centrenes skyld,” fortæller Marc Skovsbøg og tilføjer ”det er næsten aldrig for sent at begynde, og til glade sjæle hører også wellness.”

Marc er 23 år og træningsleder og personlig træner i fitness.dk i Adelgade i København. Under et besøg hos familien i Fuengirola fik han lejlighed til at besøge flere fitness-centre i området og blev noget overrasket.

Marc fortæller

”Jeg har besøgt fitness-centre mange steder og specielt i USA, hvor det nærmest er mere normalt, at de ligger under jorden end ovenpå. Og netop træningslokalernes placering gjorde de spanske helt suveræne.

I det ene træningscenter, Club Cerrado de Aguila, havde jeg den skønneste udsigt i det højloftede lokale over golfbane, bjerge og Middelhavet – i et fantastisk vejr. Det var vildt inspirerende i de timer, som jeg dagligt brugte ved maskinerne. Det gav en helt anden lyst og energi end at kigge ind i en væg.

Foto: Udsigten fra løbebåndene

Skønne maskiner, albuerum og venskab

Men udover vejret og udsigten var der også nogle andre bemærkelsesværdige forhold: For det første var der tale om højkvalitets-maskiner, der stod i god afstand fra hinanden, så der var masser af albuerum. Og for det andet var der et meget højt hygiejneniveau. Alle de trænende spaniere tørrede maskinerne omhyggeligt for sved efter brugen.”

Oven i det hele var jeg så heldig, at min kusines kæreste, Nicolas, netop trænede i det center, og det var jo smadder heldigt, at være sammen med en spanier. Vi havde det også rigtig sjovt sammen.”

Foto: ”Jeg lod Nicolas vinde første omgang...!”

Vision om livsstilsskifte

Ifølge Marc er det næsten aldrig for sent, at starte på træning, og man vil hurtigt opleve mærkbare forandringer i sin krop og sjæl. ”Det er en stor glæde for mig, at kunne hjælpe mennesker til at få en ny livsstil og derigennem blive både sundere og gladere. Hvilken kvinde bliver ikke glad, når hun mister lidt fedt på bagdel eller mave – eller den mand, der får lidt mere markant brystkasse?”

Foto: Marcs niecer var med og de var et par gode 'håndvægte'

Når man træner, frigøres 'endorfiner' der bliver sendt op til hjernen. Det er videnskabeligt bevist, at det får en til at slappe af, føle sig bedre tilpas og blive mere positiv.

Velvære er vigtigt

I Danmark er der en halv million mennesker, der benytter sig af træningscentrene, og væksten er fortsat kraftigt stigende. For dem, der træner jævnligt – eller ønsker at starte på det – er en sundhedstur til Sydspanien helt genial. Her får man alt på én gang.

Foto: Wellness-centrene er også fantastiske

Også hele wellness-siden med spa, sauna, massage, etc. findes i rig mængde her. Både i super-eksklusive eller mere almindelige omgivelser. Samtidig kan man kombinere sine sunde oplevelser med en golfrunde, tennis- eller padle, svømning eller hvilken sport man nu er til.

Foto: Costa del Golf – wow!

Sidst er der også kosten pointerer Marc. For uden den rigtige kost, er det hele næsten spildt, og køkkenet i middelhavsområdet fås næsten ikke bedre.

Det hele er jo et spørgsmål om at få det bedre og have det rart snarere end at udvikle sig til en supermand- eller kvinde.


Foto: Marc har også en del arbejde som fotomodel

Tilgængelig for alle

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.