Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Halvdelen af catalanerne vil ud af Spanien

Skrevet af , tor, 01/05/2014 - 10:32

Samfund og Politik


Næsten halvdelen af alle catalanere - 47 procent - er klar til at stemme for en uafhængig catalansk stat, mens 19,3 procent vender tommelfinge...

Næsten halvdelen af alle catalanere - 47 procent - er klar til at stemme for en uafhængig catalansk stat, mens 19,3 procent vender tommelfingeren ned. Det viser en ny meningsmåling, som er foretaget af det catalanske forskningsinstitut Centro de Estudios, CEO.

 

8,6 procent siger, at de gerne vil have at Catalonien skal være en stat, men ikke uafhængig.

 

Ti procent ved endnu ikke, hvad de vil stemme, viser målingen, der er fortaget med syv måneder tilbage til den varslede folkeafstemning om catalansk uafhængighed af Spanien.

 

Afstemning gælder ikke

Undersøgelsens resultat kommer tre uger efter det spanske parlament klart afviste et forslag fra den catalanske regering om afholdelse af en folkeafstemning om catalansk ufhængighed.

 

Under folkeafstemningen, som vil være vejledende, skal vælgerne besvare to spørgsmål:

 

Mener du, at Catalonien bør være en stat. Ja eller nej?

 

Hvis ja, ønsker du så, at staten skal være uafhængig. Ja eller nej?

 

Spanien siger nej

Men Spaniens regering har sagt nej til folkeafstemningen med den begrundelse, at en region ikke kan afholde en isoleret afstemning om selvstændighed.

 

Både det regerende konservative parti og det største oppositionsparti, Det Socialistiske Parti, er imod folkeafstemningen. Forslaget blev afvist med et klart flertal på 299 mod 47 stemmer under afstemningen den 8. april.

 

- Det er et spørgsmål alle spaniere skal være med til at afgøre, siger premierminister Mariano Rajoy.

 

Catalonien hævder, at en catalansk selvstyreanordning fra 2006 har givet den catalanske regering beføjelse til at afholde folkeafstemninger. Men under en afstemning den 9. april i det spanske parlament blev forslaget stemt ned.

 

Det har dog ikke fået den regionale præsident, Artur Mas, til at droppe sine selvstyreplaner.

 

Venter på Skotland

Umiddelbart efter at Spaniens parlament havde skudt forslaget om afholdelse af en folkeafstemning i sænk, sagde Mas, at han var fast besluttet på at gå videre med sine uafhængighedsplaner.

 

- Folkeafstemningen vil blive afholdt og den 9. november vil det catalanske folk kunne gå til stemmeurnerne, forsikrer den iltre catalanske regeringsleder.

 

Mange catalonierne venter nu spændt på udfaldet af en folkeafstemning i september, om Skotland skal have uafhængighed fra Storbritannien.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.