Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hjælp: hund overlevede dødsdom

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 04/10/2013 - 09:21

Samfund og Politik


Katte har ni liv, og en hund har... åbenbart to. Sådan var det i hvert fald for spanske Russel, der har været så meget igennem i løbet af s...

Katte har ni liv, og en hund har... åbenbart to. Sådan var det i hvert fald for spanske Russel, der har været så meget igennem i løbet af sit korte liv, at han har overlevet sin egen dødsdom.

 

Først havde han et hjem, så blev han smidt på gaden og hentet af den lokale hundekennel, hvor han tilbragte nogen tid sammen med andre herreløse hunde, der skulle aflives, fordi de heller ikke havde noget hjem.

 

En varm julidag blev han hentet sammen med flere andre artsfæller og sendt til aflivning, ligesom det er tilfældet med de tusindvis af hunde og katte, der må lade livet hvert eneste år.

 

Levende efter aflivning

Men noget gik galt. Eller godt. Efter alle dyrene var blevet bedøvet og berøvet deres elendige hundeliv, gik en af de ansatte rundt for at sikre sig, at de alle var døde, inden de skulle destureres.

 

Den eneste, der endnu var i live efter aflivningen, var Russel - en tre år gammel hund af racen Perro de Agua. Hans hjerte slog, og der var tegn på at livet bare fortsatte.

 

Ifølge foreningen La Asociación Ladridos Felices (Glade Hundegøens Forening, red.) overlevede hunden på grund af en fejl. Dyrene får to indsprøjtninger. Den første sprøjte er et sovemiddel, og den anden indeholder den dødelige gift.

 

Russel ikke fik aldrig aflivningssprøjten. Da den ansatte fandt ud af, at hunden stadig var i live og blev mere vågen som tiden gik, besluttede han at gøre en undtagelse.

 

Skjulte overleverhund

I stedet for at bede dyrlægen give Russel en døds-sprøjten, besluttede han at beholde hunden – under eget ansvar, skriver Diario Sur.

 

- Han syntes, at det var synd. Noget gjorde, at Russel skulle overleve sine strabadser, siger Ángeles Egido fra Ladridos Felices.

 

Russels engel ringede til foreningen for at bede om hjælp, og kort efter kom en bil for at hente den overlevende fra de dødes rige.

 

Ny familie kom aldrig

Foreningen fandt frem til en familie i Tyskland, der gerne ville have Russel. Og han blev anbragt i en hundekennel, indtil papirerne var i orden. Og så skete der ikke mere. Enten havde den tyske familie fået kolde fødder eller også gik noget galt med transporten.

 

Russel blev igen overladt til sin egen skæbne hos en af de mange overfyldte dyreværnsforeninger, der desperat mangler nye dejlige hundehjem.

 

Er du interesseret i at give Russel et andet eller tredje liv? Så kontakt Spanien I Dag eller dyreværnsforeningen Ladrido Felices på info@ladridosfelices.org.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.