Hotelkrig uden ende
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 01/04/2014 - 09:27

Bolig
Monster-hotel, bygget direkte på stranden, midt i en naturpark er nu imod alle odds blevet dømt lovlig. Naturelskere er målløse og rasende.
Monster-hotel, bygget direkte på stranden, midt i en naturpark er nu imod alle odds blevet dømt lovlig. Naturelskere er målløse og rasende.
Et retsligt tovtrækkeri om det sydspanske hotel, El Algarrobico, i Carboneras i Almería har tilsyneladende ingen ende.
Det 21-etager høje hotel, der ligger helt ned på stranden i det eftertragtede naturområde Cabo de Gata, er blevet anmeldt for at være opført midt i et naturreservat og for ikke at sine byggetilladelser i orden.
Byggeriet var næsten færdiggjort, da det blev indstillet i 2006. Siden har det enorme byggeri ligget øde hen, mens retten skulle træffe en afgørelse om dets lovlighed eller mangel på samme.
Bygherren og Carboneras Kommune hævder, at hotellet er lovligt opført og har alle sine tilladelser i orden, mens miljøforeninger og den andalusiske forvaltning mener det stik modsatte og henviser til, at hotellet ligger for tæt på stranden og er opført i et naturreservat.
Rystede over afgørelse
Sidste uge kom så meddelelsen fra den andalusiske højesteret om, at byggeriet er lovligt, fordi det er opført på en grund, som var blevet udlagt til bebyggelse.
Men den afgørelse er den andalusiske regering og miljøforeningerne altså dybt forargede over og uenige i. Den andalusiske regeringsleder, Susana Díaz, vil anke den andalusiske højesterets afgørelse, og samme toner lyder fra Greenpeace og lokale miljøgrupper, der er rystede over den andalusiske højesterets beslutning.
Kan måske også interessere dig
Over en million ferielejligheder risikerer at forsvinde fra markedet
Kun 13 procent af de spanske ferieboliger opfylder ny lovgivning.
Fuldmånefest i aften, strandfest hele weekenden, prinsesse lægger til kaj og stammer har set lidt af hvert
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Nogle af årstidens bedste vandreture
WEEKEND: Kom med på toppen af de høje bjerge og i bunden af de dybe kløfter. Der, hvor denne årstid er smukkest.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.