Hvem gider komme på besøg, hvis man er uønsket?

Danske og engelske medier skriver, hvordan turister nu er uvelkomne i Spanien, men må jeg lige slå to ting fast: 

1. Spanierne hader ikke turister
2. Turister skal ikke frygte at rejse til Spanien

Selvfølgelig med det forbehold, at turisterne opfører sig ordentligt.

Så langt så godt!

Jeg har hørt eksempler om, at nogle har droppet at købe bolig på grund af historierne om ‘turist-fobi’, mens en anden var nervøs for at rejse hertil, da han havde hørt, at spanierne kunne finde på at angribe turister.

Og et tredje eksempel er en kvinde, som mener, at hendes forsvundne ørepropper og hårfjerningsmiddel skyldes, at "turisthad" giver rengøringspersonalet lange fingre …

Når fænomenet "turistfobi" virkelig popper op, er det under mantraet 'Palma (eller et andet sted) er ikke til salg'. Altså kom gerne på besøg, men vi skal også være her.

For i virkeligheden handler det jo om balance. Selvfølgelig er det et problem, når turister og udlændinge betaler det hvide ud af øjnene for privat indkvartering, da det betyder, at boligejere øjner muligheden for at score kassen på korttidsleje frem for langtidsleje. For selvfølgelig gør de det - ejede jeg ejendomme, ville jeg naturligvis også vælge den vej, der gav mig mest for min investering. Det er jo ikke nogen gavebod.

Men pludselig har vi en situation, som vi har i dag, hvor der ikke er langtidsleje, der er til at betale for dem med almindelige lønninger. Gå ti år tilbage i tiden, og man kunne få en toværelses lejlighed i Fuengirola for 400 euro - det ved jeg, for jeg havde journalistpraktikanter fra Danmark, som jeg hjalp med at finde boliger, der var til at betale. I dag skal du være heldig for at finde ét værelse i en delelejlighed for de penge!

Der er opslag i spanske facebook-grupper, hvor toværelses-lejligheder udbydes til 1.200 euro. De får så måske 19 kommentarer om “qué vergüenza”, “hvor grisk kan man være” og “hvad sker der lige”. Men så kommer der også altid lige én kommentar med: “Den vil jeg gerne leje”. 

Og så kører bussen jo.

Når lokale ikke har råd til at bo nær deres job, kan jeg godt forstå, at man bliver frustreret og sur og bange og alt muligt andet. Men den udvikling er jo ikke turisternes skyld, bare fordi de har råd. Det ville svare til at være sur på politiet, fordi de sørger for at overholde loven.

Der skal noget lovgivning til, og boligmarkedet trænger i dén grad til at blive reguleret. Gerne i går! Og allerhelst med en national række af minimumkrav. For det er lidt som om, man har praktiseret tisse-i-bukserne-politik lidt for længe. Tænkt, at det jo luner meget godt med penge i kassen, men selv en blind har kunnet se, at den slags bliver træls i morgen.

Er løbet kørt?

Og hvad kan vi så gøre? Jo, man kunne jo starte med at tjekke alle de boliger, der har turistlicens, og så inddrage licensen hos dem, der ikke lever op til kravene. Bum! Jeg gætter på, at det kunne løse en solid sjat af problemet lynhurtigt. Sidste år tjekkede de andalusiske myndigheder eksempelvis kun 3,2 procent af alle boliger med licens, og af dem var der problemer med 67,5 procent!

På Mallorca har man erkendt, at man bliver nødt til at satse mere, og har i denne uge meldt ud, at man nu styrker indsatsen mod illegal turisme med 27 medarbejdere. Det lyder måske ikke af så meget, men det er mere end en fordobling af de hidtidige 23 ansatte.

I Valencia Regionen besluttede man i sidste uge at indføre et nyt dekret, så boligejere blandt andet kun har turistlicensen for fem år ad gangen, og at den i øvrigt er personlig. Ved salg skal den nye ejer altså starte forfra. Det er jo ret smart, fordi myndighederne så har mulighed for at trække i nødbremsen, skulle det blive nødvendigt.

Noget andet, man kunne gøre, er faktisk allerede indført i Catalonien. Her bliver boligejere straffet økonomisk, hvis lejemål står tomme i længere tid. Et fint incitament til at sætte lejen ned, så alle kan være med.

Og så er der lige det med, at de 85.056.528 årlige turister er ret ulige fordelt, så omkring 70 procent kommer i sommermånederne. Kloge hoveder mener, at hvis den fordeling bliver 50/50 på sommer/de resterende ni måneder, ville vi også være noget tættere på noget bæredygtigt. Så her skal der eksempelvis satses ekstra på turistmesser rundt omkring i verden.

Har du andre løsninger, så kom gerne med dem i kommentarfeltet herunder.

Tilbage til det med turismefobien, så handler det altså i høj grad om, at folk ganske enkelt ikke har råd til tag over hovedet, men det er ikke hverken din eller min skyld, og det i princippet heller ikke os, de er sure på. Hvis nogen alligevel skulle anklage dig eller mig, har de forstået meget lidt af det hele, men heldigvis er det et fåtal. 

For vi er jo gensidigt afhængige - det spanske BNP kan slet ikke undvære turismen, og vi kan jo slet ikke undvære dejlige Spanien.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en vidunderlig weekend - både i nord og i syd!

Kathrine Hesner