I H.C. Andersens fodspor

Mange danskere rejser til Spanien for at nyde solen, varmen og naturen, og det er der ikke noget nyt i. For mere end 150 år siden gjorde den måske mest kendte dansker gennem tiderne nøjagtigt det samme.

Andersen var en relativt ældre herre på 57 år, da han sammen med sin unge ven Jonas Collin begav sig sydpå, og den 5. sep­tember 1862 krydsede de den spanske grænse.

Andersen og Collin begyndte en rejse langs østkysten af Spanien og nåede til den engelske koloni Gibraltar. Det blev også til en tur over Gibraltarstrædet til Tanger i Marokko. Turen nordpå startede i Cadiz og gik blandt andet over Sevilla, Cordoba, Madrid, Burgos og endte så i San Sebastián. Lille-juleaften i 1862 krydsede rejsefællerne grænsen til Frankrig. 

Ved havnen i Málaga lå der på H.C. Andersens tid masser af danske skibe

Spanien i Dag Weekend får denne gang hjælp af Mogens Poulsen til at fortælle om H.C. Andersens rejse til Spanien.

Mogens Poulsen er en stor H.C. Andersen-entusiast og har tidligere boet i Spanien. I selskab med sin kone har han rejst  i H.C. Andersens fodspor i Spanien, og han har også arrangeret en grupperejse med samme formål.

Vores fortælling om H.C. Andersens Spanien-eventyr er fordelt på to søndagshistorier. I denne uge kan du læse om H.C. Andersens begejstring for Málaga og om hans yndlingssted i den andalusiske havneby, som du stadig kan besøge den dag i dag.

Som vi kender Málaga i dag med tyrefægterarena og havn

Mogens Poulsen fortæller:

Min kone, Kirsten, og jeg fik den idé, at vi skulle rejse i H.C. Andersens fodspor 150 år efter hans tur og besøge mange af stederne, som Andersen og Collin så. Vi har en stor kærlighed til både Spanien og H.C. Andersen.

Jeg har boet i mange lande og har der oplevet, hvor stor en betydning H.C. Andersen har i udlandet. Den danske forfatter er kendt og elsket overalt. Kinesiske børn og voksne kalder ham ”Antusheng”, og i Vietnam læses han som godnat-læsning. Det er da også interessant, at H.C. Andersens 200-års fødselsdag var en fiasko i Danmark, men en kæmpe succes i udlandet.

Tag bare plads ved siden af go'e, gamle Hans Christian

Vi har taget udgangspunkt i bogen 'I Spanien' af H.C. Andersen, som blev udgivet i 1863.

Andersen var betaget af, at der var kommet tog, og han forstod ikke kritikkerne, som gik på, at poesien var forsvundet. Tværtimod syntes han, at trylleriet var begyndt, og at det var dejligt ”at flyve med dampens vinger” og se billede på billede af skov, by, bjerge og dale.

Da der endnu ikke var anlagt mange jernbaner i Spanien, foregik meget af rejsen dog stadig med diligence, dagvogn og andre vogne trukket af heste eller muldyr. Han sejlede også med dampskib på flere strækninger, og det var han mindre glad for, da han let blev søsyg, og han var noget bange for store bølger. I Cartagena havde han nær nægtet at sejle med til Málaga, da han syntes, at bølgerne var for høje.

Han ville sikkert have syntes, at flyvemaskiner var fantastiske. Han ville nok have haft flyskræk, men ville nok være fløjet alligevel. Biler ville han have været glad for.

Vi valgte at flyve til Spanien og ellers køre rundt med bus eller lejet bil med GPS. Vi delte rejsen op i tre dele:

Barcelona – Valencia – Alicante (12-18. september 2012)

Alicante – Elche – Murcia – Cartagena – Granada – Málaga (17-26. april 2012)

Málaga – Gibraltar – Tanger – Cadiz – Sevilla- Cordoba – Toledo – Madrid (22. okt. til 1. nov. 2012)

Sådan så Málaga nok nærmere ud på forfatterens tid

Vi var i Málaga den 24. april 2012 og her satte vi os på bænken ved siden af H.C. Andersen. Han udtalte sig begejstret om byen:

”I ingen af Spaniens byer, har jeg følt mig så glad, så hyggeligt hjemme som i Málaga, folkelivet, naturen, det åbne hav, hver især så rig og uundværlig for mig, fandt jeg her, og dertil det mig endnu vigtigere, jeg fandt elskværdige mennesker.”

Mindepladen i Málaga med det berømte H.C. Andersen citat.

Han fortalte også, at han sad dejligt her på Alamedaen med den friske luft fra havnen og tæt på det hotel, han boede på, hvor en nydelig kelner serverede bayersk øl. På Alamedaen kommer der mange smukke spanierinder forbi, og nu kommer der også mange turister fra krydstogtskibe. Han var utrolit glad for, at så mange kom forbi og satte sig på bænken og fik en snak. Han var også meget imponeret over, hvordan fotografiets kunst havde udviklet sig.

Han kunne også anbefale at drikke portvin mod dårlig mave, men også Málaga-vin kunne bruges. Skulle det ende helt galt, så syntes han ikke, at man kunne blive begravet et smukkere sted end på den protestantiske kirkegård i Malaga.

Gravstederne er meget anderledes, end dem vi ser i Danmark

Grusom begravelse

Før 1831 var der ingen steder i Spanien, hvor protestanter kunne blive begravet, da de ikke måtte begraves på de katolske kirkegårde. Protestanter bar de døde ned til stranden og begravede dem oprejst i sandet. Det var en grusom begravelse. Ligene blev gravet op af vilde hunde og vasket ud i havet. Ligene lå også omgivet af en masse skrald.

Den engelske konsul William Mark arbejdede i mange år på at få etableret en protestantisk kirkegård i Málaga, og det lykkedes endelig i 1831.

Kirkegården virkede inspirerende på den danske eventyrforfatter

Kirkegården ligger på Avenida de Pries nummer 1

Paseo de Reding går lige over i Avenida de Pries, hvor kirkegården ligger med indgang i nummer 1. Den ligger tæt på tyrefægter-arenaen 'La Malagueta'. Det er gratis at komme ind, men du kan give en lille donation, få et kort og købe en lille brochure.

Robert Boyd var den første der blev begravet her i 1831. Boyd var irsk løjtnant, der havde været i den engelske hær i Indien. Han havde arvet nogle penge, og det lykkedes ham at komme til Gibraltar, hvor han sammen med spanske oprørere planlagde et oprør mod den enevældige Kong Ferdinand VII.

De forsøgte et angreb ved Málaga, men det gik galt, og alle oprørere blev henrettet. Den engelske konsul William Mark forsøgte at gøre alt for, at Boyd ikke blev henrettet, men forgæves.

Hvor længe mon de har ligget der?

Svenskere fik plads

Mange andre end engelske protestanter ønskede nu også at blive begravet på kirkegården, men Mark var lidt tilbageholden, fordi kirkegården var lille. Dog blev den svenske konsul John Bolin begravet i 1832, og senere fulgte mange andre nationaliteter.

I 1849 blev William Mark selv begravet på kirkegården, og i 1863 blev kirkegården udvidet til det nuværende areal. Først i 1891 blev det muligt at holde gudstjeneste i et nyt kapel.

H.C. Andersens yndlingssted

Den 1. oktober 1862 besøgte H.C. Andersen den protestantiske kirkegård. Han skriver i sin dagbog, at det er den hyggeligste og dejligste kirkegård, han nogensinde har set.

Frodigt og med udsigt til Afrikas kyst og en smuk pompejansk-malet bygning, hvor man kunne drikke kaffe. Det var som en yndig have; stille, fredelig og med grave med engelske, tyske, danske og norske indskrifter. Den 23. oktober besøgte Andersen igen sit yndlingssted. Kirkegården havde været i hans tanker, da han havde været syg på rejsen.

Han sang for sig selv: ”Ved det speilklare Hav, ved det svulmende Hav, Grav der min Grav.

"Den hyggeligste og dejligste kirkegård", skrev H.C. Andersen

Kan man læse dansk, som det blev skrevet i 1800-tallet, så skriver H.C. Andersens følgende i sin bog:

Det er meget varmt! vi maae ud i den friske Luftning, kjøre langs Stranden. Vi kjøre til Kirkegaarden. Det er et dejligt Sted, den protestantiske Kirkegaard ved Malaga.

Hjemme i de nordlige Lande fortælles om dybe, mørke Indsøer, der forunderligt drage Menneskene til sig, og hvor den Melancholske tilsidst rives hen af en usynlig Magt og kaster sig i det lokkende Dyb; en Deel af denne forunderlige Tiltrækningskraft havde for mig Malagas protestantiske Kirkegaard; jeg kunde her forstaae, at en spleensyg Englænder tog Livet af sig for at begraves paa dette Sted; imidlertid er jeg, Gud skee Lov, ikke spleensyg og føler stor Lyst til at see endnu Mere af denne velsignede, skjønne Jord; jeg tog ikke Livet af mig, jeg gik i et Stykke Paradiis, den deiligste Have.

Her stode Myrtehækker i Blomster til tusinde Brudekrandse; høie Geraniebuske omhegnede Mindetavler med Indskrift paa Dansk, Norsk kan det ogsaa kaldes, forsaavidt der var Indskrift over en Nordmand; her var Engelsk, Tydsk og Hollandsk at læse. Passionsblomster slyngede deres Ranker over mange Gravstene, Pebertræerne sænkede deres grædeplilshængende Grene ned over Hvilestedet. Her stod en enkelt Palme, der et Gummitræ, og midt i det Grønne et venligt lille Huus pompejiarisk malet; herinde var Forfriskninger at faae; smukke Børn, med straalende Livsens Øine, legede der.

Den hele Have omsluttedes af en vildgroet Cactus-Indhegning, hen over hvilken man saae nedenfor det udstrakte, rullende Hav; jeg troede ved den ned-gaaende Sols Straaler at øine den afrikanske Kyst. Nedenfor Kirkegaarden slynger Veien sig ind mellem Bjergene; rundt om groe Caeter og
Agaver; Alt er forunderligt vildt, eensomt og øde.

H.C. Andersen var bange for døden, men så alligevel charmen her

Afhængig af donationer

I år 1900 sank det tyske skoleskib Gneisenau ud for Málaga, og 42 mænd fra skibet ligger i en fællesgrav på kirkegården. Kaptajnen og maskinchefen ligger begravet på den bagerste del af kirkegården.

I begyndelsen af det nittende århundrede kunne engelske statsborgere, der var katolikker, også blive begravet på kirkegården, og på en mindre del af kirkegården ligger de begravet.

Kirkegården var indtil 2006 administreret af Det Engelske Konsulat i Málaga med støtte fra den engelske regering. I 2006 overgik kirkegården til en fond, bestyret af tre spaniere, tre englændere, en tysker og en italiener.

Kirkegården modtager urner, men der kan ikke laves nye grave. Kirkegården er afhængig af private donationer, og den er i nogen grad blevet restaureret. Der er dog stadig mange forfaldne grave.

Blomsterne pakker de gamle gravsteder ind

Dansk familie begravet her

Tæt på gravene for kaptajnen og maskinchefen for skoleskibet Gneisenau ligger det danske par Jacobina og Nicolas Bjerre. De fik syv børn, og vi har kun fundet lidt information om Jacobine Bjerre.

Jacobina Bjerre er født Winsløw i Søllerød 1843. Hun er datter af handelsbetjent Lauritz Vincent Winsløw og Jacobine Jensen. Hun har tre ældre søstre, og familien slog sig ned i Søllerød By omkring 1840, hvor de boede hos den lokale spækhøker.

Thomas Meyer boede i hjertet af Søllerød By i et hus ved siden af eller over for Mothsgården på Søllerød Gade. Jacobina Bjerre døde som 40-årig i Málaga i 1883. Andreas Nicolai Bjerre Winsløw er født i København den 4. November 1833 og døde som 77-årig i Malaga i 1910. Det ser ud til, at han har taget konens navn Winsløw.

Fra Søllerød til Málaga

Læs med i næste uge, når vi fortsætter i H.C. Andersens fodspor.

Her skal vi høre om, hvordan Mogens Poulsens grupperejse gik, og hvad de så på vejen af spændende ting. Den engelske kirkegård var nemlig ikke det eneste sted, den legendariske eventyrforfatter besøgte. Hvor gik han for eksempel hen, når han skulle have sig en tår Málaga-vin?

Skrevet af Mogens Poulsen - redigeret af Spanien i Dag

Tilgængelig for alle