Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ingen adgang for homoseksuelle

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 04/07/2012 - 10:58

Rejser & oplevelser


Krydstogtskibet MS Nieuw Amsterdam blev i weekenden nægtet at lægge til kaj i Marokko og måtte i stedet omdirigeres til Malagá, da passagere...

Krydstogtskibet MS Nieuw Amsterdam blev i weekenden nægtet at lægge til kaj i Marokko og måtte i stedet omdirigeres til Malagá, da passagerernes seksualitet udgjorde en ”sikkerhedsrisiko”.

 

Det havde været planlagt siden afrejsen, at MS Nieuw Amsterdam undervejs på sin sejllads skulle kaste anker ved Casablanca i Marokko.

 

Tilladelserne og aftalerne var på plads, men da det gik op for de marokkanske myndigheder, at der var tale om et krydstogtskib med hovedsageligt homoseksuelle passagerer, fik piben pludselig en anden lyd.

 

Udgjorde sikkerhedsrisiko

Skibet blev nægtet at lægge til kaj – angiveligt for det udgjorde en ikke nærmere defineret sikkerhedsrisiko. Homoseksualitet bliver i Marokko anset som en synd og er forbudt ved lov.

 

Efter at blive nægtet adgang til Casablanca, måtte MS Nieuw Amsterdam sætte kurs mod Malagá

 

MS Nieuw Amsterdam måtte derfor søge mod anden havn. Valget faldt på Malagá, som intet havde imod at modtage de homoseksuelle krydstogt-rejsende.

 

Afvisning vækker forargelse

- Det er meget skuffende reaktion, vi har fået fra de marokkanske myndigheder, lyder det fra talsmanden for MS Nieuw Amsterdam.

 

I Marokko benægter turistminister Lahcen Haddad i midlertid, at afvisningen skyldes passagerernes seksuelle orientering.

 

- Vi afviser ikke skibe på grund af seksuelle præferencer, siger han i et interview og udelukker ikke, at MS Nieuw Amsterdam en anden gang kan få lov at lægge til kaj i Marokko.

 

Den forklaring giver Betty Lachgar, der er stifter af en organisation til sikring af homoseksuelles rettigheder, dog ikke meget for.

 

- Det er en skamplet – et angreb på homoseksuelles rettigheder og ret til fri bevægelse, siger hun.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.