Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kaktus, vin og arabisk medina

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 15/02/2022 - 07:00

Udflugter

UDFLUGT: Vi kører gennem de skønne landskaber bag Costa del Sol til en lille bjergby, de færreste kender. Her slentrer vi i den gamle medina og kaktushave og får frokost med lokal vin. Ny tur med dansk guide Pia Bruun søndag den 6. marts.

Udflugten udgår fra Apartamentos Sol Timor i Benalmádena Costa, hvorfra vi sætter kurs mod den nordlige del af Málaga-provinsen. Undervejs gør vi kaffestop på en af de lokale landevejskroer, og i bussen hører du om livet på landet, appelsiner, oliven og banditter. 

I Casarabonela bliver vi først vist rundt i den botaniske have med små og store kaktusser i alle afskygninger. 

Derfra går turen videre til landsbyen med de hvidkalkede huse 
og de smalle, snoede gader – et levn fra Andalusiens islamiske periode.

Fra landsbyens torv er der en helt fantastisk udsigt over dalen og bjergene. Den skal vi selvfølgelig opleve.

Efter rundturen i landsbyen slutter vi besøget med frokost på terrassen ved kaktus-haven, hvis vejret tillader det. Og vi skal også smage på forskellige lokale vine, inden vi kører tilbage til Costa del Sol. 

Praktisk information

Fysisk form: Man skal man kunne gå, så ikke noget med stok eller kørestol.

Dato: Søndag den 6. marts. 

Sted: Afgang med bus fra Hotel Sol Timor klokken 09:00 og retur klokken cirka 17:00. 

Pris: 55 euro som inkluderer bus, guidede rundvisninger, indgang til kaktus-have, frokost med forret, hovedret og et glas vin eller øl, kaffe eller dessert og vinsmagning. 

Tilmelding: send mail til pia.bruun@gmail.com

OBS: Garanteret afgang ved 20 deltagere, dog højst 30.

Hvis du er blandt Amigos, så husk at benytte den email, du er registreret med og skriv, at du er Amigos af hensyn til din førsteret til reservation.

Oplev Finn Nørbygaard den 11. marts

Klik her for at læse om arrangementet og reservation

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.