Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kom helt tæt på Picasso med dansk guide Pia Bruun

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 02/12/2025 - 08:53

Udflugter

Málagas dameglade verdenskunstner var helt sin egen.

Málagas verdenskunstner var helt sin egen - både med penslen og hans forhold til kvinder. Vær med på en unik rundvisning på Picasso-museet på dansk den 22. december, hvor vi går tæt på hans karriere, kærlighed og lidenskaber.

Du skal ikke være nogen kunst-nørd for at få noget ud af denne rundvisning. Den er  tilrettelagt for dig, der endnu ikke har besøgt museet, eller måske har du været der en enkelt gang, og er nysgerrig efter at vide lidt mere om den verdensberømte kunstner.

Vi går tæt på Picasso og hans turbulente liv med skiftende forhold til seks kvinder, som alle fik en direkte indflydelse på hans kunstneriske stil. 

Pablo Picasso blev født i Málaga i 1881 og tilbragte en stor del af sin barndom her. Hans far lærte ham at tegne og male, og de delte den samme fascination for motiver som duer, havneområdet i Málaga og tyrefægtning, der alle fyldte meget i den kunstneriske produktion.

Vi ser stedet, hvor lille Pablo kom til verden, og kommer til at se nogle af mesterens første billeder fra dengang, han endnu ikke var fyldt ni år.

På museet studerer vi udvalgte værker og følger Picassos udvikling fra hans første naturalistiske maleri af søsteren Lola til det afgørende spring ind i den kubistiske periode og de efterfølgende stilretninger.

Efter rundvisningen, der varer en times tid, er der mulighed for på egen hånd at bruge mere tid på museet.

Praktisk information
  • Fysisk form: Alle kan være med, men du skal være selvhjulpen
  • Tilmelding senest 15. december
  • Deltagerantal: Max 15 personer
  • Dato: 22. december 
  • Tid: klokken 14:30
  • Varighed: Cirka to timer
  • Mødested: Det romerske teater i Málaga
  • Pris: 20 euro for personer over 65 år, 22 euro for øvrige. Prisen inkluderer entré på Picasso Museet 
  • Tilmelding på mail til pia.bruun@gmail.com. Husk at oplyse, om du er over eller under 65
  • Efter tilmelding modtager du yderligere information med flere praktiske oplysninger

Hvis du er blandt Amigos, så husk at benytte den email, du er registreret med og skriv, at du er Amigos af hensyn til din førsteret til reservation.

Kan måske også interessere dig
  • Skøn smuttur til Lissabon
    Portugal ligger som bekendt ikke langt fra Spanien, og det er alletiders mulighed for en lidt anderledes forlænget weekend.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.