Mand i flammer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 07/04/2014 - 11:55
Krimi og katastrofe
Ung mand i 30-års-alderen satte i går aftes ild til sig selv på gaden i Málaga. Vidner fortæller, at de hørte manden løbe ned ad gaden og...
Ung mand i 30-års-alderen satte i går aftes ild til sig selv på gaden i Málaga. Vidner fortæller, at de hørte manden løbe ned ad gaden og skrige om hjælp, mens han var indhyllet i flammer.
Det lykkedes et vidne at slukke ilden med en brandslukker.
Manden blev indlagt på sygehus med tredje- og fjerdegrads forbrændinger over hele kroppen. Fjerdegrads forbrændinger er de værste og betyder, at ilden har brændt sig sig gennem alle hudens lag plus muskel, sene eller knoglevæv. 90 procent af kroppen var forbrændt, og det er ganske alvorligt og livstruende.
Hørte skrig fra gaden
- Han havde intet hår tilbage og kun nogle trævler på kroppen, siger et af vidnerne, der kort efter klokken 21 hørte skrigene fra gaden.
Luz Miriam Tamayo, der ejer Cafetería Nuria i Calle Martínez Maldonado, siger, at hun pludselig så noget brænde i gaden.
- Jeg fandt først ud af, at det var en mand, da han løb over gaden og råbte om hjælp, siger hun til Diario Sur.
Luz bad en af kunderne i cafeteriet om at tage brandslukkeren og komme manden til undsætning.
- Han råbte: ”hjælp, hjælp”, fortæller vidnet.
Købte benzin på tanken?
Den 35-årige havde ikke noget ID på sig, og han er endnu ikke identificeret.
En af de ansatte på en nærliggende tankstation fortæller, at han omkring klokken 20:20 solgte en flaske med fem liter benzin til en mand i 30-års-alderen.
- Han sagde, at hans bil var løbet tør for benzin og virkede ikke særlig nervøs, siger den ansatte fra tankstationen.
Et andet vidne siger, at manden var helt indhyllet ind i flammer ”fra top til tå”.
Der er endnu ingen oplysninger om motivet til hændelsen, eller om der er tale om et uheld eller et selvmordsforsøg.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.